- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
142

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

§ 68. Kong Kristian V’s Norske Lov.

Konsekventser af Enevoldsmagtens Indførelse ikke alene vise sig
i de Bestemmelser, som omgjærde selve Suverænitetsprincippet,
men særlig ogsaa i den fyldige Udvikling af en alene paa kongelig
Udnævnelse hvilende, juridisk og geistlig Embedsstand, hvorved
Befolkningens ældre Deltagelse saavel i Retsplejen som i Valget
af sine Præster og Ombudsmænd dels stærkt indskrænkedes, dels
ganske blev afskaffet. Forøvrigt var det især i
Rettergangs-væsenet, at Reformbestræbelserne fremtraadte. Bevissystemet
omdannedes fuldstændig, og Mededsinstitutionen ophævedes.
Som Helhed betragtet erkjendes Lovbogen almindelig at besidde
fortrinlige Egenskaber i legislativ Henseende. Dens Bestemmelser
ere for sin Tid enkle, frisindede og humane, og dens Lovsprog,
omend tildels savnende Præcision i Udtrykkene, er i Reglen let
forstaaeligt og langt mindre knudret og snørklet, end Tilfældet
er i andre Skrifter fra samme Periode. Derimod er selve
Sam-menarbeidelsen ,af Lovstoffet, Værkets indre, redaktionelle
Bygning dets svage Side. Nyt og gammelt staar undertiden i
uformidlet Modsigelse til hinanden; ledende Principper og smaa
Detailler stilles mangesteds ikke i det rette, indbyrdes Forhold, og
medens vigtige Emner ere udeladte, som kunde og burde være
bleven behandlede, har man omvendt medtaget adskilligt, der
ogsaa ifølge Forfatternes egen Opfattelse af Politilovgivningen,
hørte hjemme under denne og ikke i den almindelige Lovbog.1

§ 68.

Kong Kristian Y’s Norske Lov.

I Tilslutning til de mange Forsøg, der i det 17de
Aarhundredes anden Trediedel vare blevne gjorte paa at fremkalde en
ny, norsk Lovrevision, bragtes Sagen ogsaa strax efter
Suverænitetens Indførelse endnu en Gang paa Bane, idet den
virksomme Statholder U. F. Gyldenløve 1666 fik udstedt en der-

1 Om Lovarbeidet og Loven se nu især: L. ^M. B. Aubert 1. c. S. 52—60,
120—181, 313 — 35; jfr. ogsaa: Fr. Krieger, Grundlag, S. 72—87; Ørsted,
Haandbog I, S. 7—34; Scheel, 1. c. I, S. 26—33; Deuntzer, 1. c. S. 10
—15; V. A. Secher, Kong Kristian V’s Danske Lov, Kjøbenhavn 1883
samt i «Meddelelser fra Gehejmearkivet» 1883—85, S. 201—4. Om Vinding se
hans af S. Jonæsøn (Kjøbenhavn 1684) forfattede Nekrolog: Erasmus Vinding,
hans Lif og Lefneds Ihukommelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free