- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
149

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 7°- Luvbøgernes Furhold til den jævnsides Lovgivning. j^cj

Emanation. I mange Enkeltheder kunde der vistnok herske
Tvivl om, hvor Grændsen i saa Henseende var at drage, idet
Lovbøgerne, som nævnt, ingenlunde i alle Retninger med
Skarphed havde afmærket den. Men principielt forelaa Spørgsmaalet
saa nøie besvaret, som man af Tiden med Billighed kunde begjære
det. Hovedskjelnemærket opgaves i alle tre Kodifikationer at være
Hensynet til Lovreglernes forudsatte Uforanderlighed eller
Foranderlighed. Love og Anordninger, som efter Tidernes Leilighed en
og anden Forandring kunne behøve,» erklæres i Fortalerne til
Danske og Norske Lov at ligge udenfor Lovbøgernes Ramme,
og paa samme Maade udskyder Indledningen til Sveriges Riges
Lov de * Förordningar, hvilka efter förefallande omständigheter
finnas mera forandring vara underkastade», eller, som det i
Lind-skölds Plan for Lovens Udarbejdelse lød, ■ anginge endast någon
viss tid eller ort eller elljest voro af foranderlig art och natur». I
Henhold til denne Betragtning udelukkede man i alle tre Riger
fortrinsvis Nærings- og Politilovgivningen, eller, som den svenske
Lovbog kaldte det, «Ekonomie- och Politie-Förordningar». Ved
Forkortelser i Udtryksmaaden benævnte man dog som oftest i
Sverige den hidhørende Lovgivning blot for «økonomisk»,1 medens
Danske og Norske Lov omvendt sammenfattede den under hvad
der ansaaes «Politien vedkommende». Derimod var man i
Kjøbenhavn og Stockholm enig om at stille i Udsigt særskilte
Samlinger af deslige Lovbud, «Politiordning», som Fortalerne til Danske
og Norske Lov udtrykke sig, «codex constitutionum», som
Benævnelsen er i Planen til det svenske Lovbogsarbeide.

Det omfangsrige Lovstof, der saaledes som tilhørende
«Politi»-eller «Økonomi»-Lovgivningen lodes ubearbeidet i
Kodifikationerne, gjaldt følgelig dels Politi- og Ordensregler i snævrere
Forstand, dels Handel, Haandværk og Skovvæsen, Skyds-,
Post-og Havnevæsen, Maal og Vægt, Medicinalvæsen o. lign.
Vistnok indeholdt Lovbøgerne enkelte Kapitler, den svenske endog
en hel Bolk («om Handel»), der netop angav sig at omhandle
visse af de her nævnte Emner. Men dels var det blot de
ledende Hovedgrundsætninger, ingen detailleret Ordning, som
herunder havde fundet Plads, dels beroede Optagelsen paa en min-

1 Paa Rigsdagen 1734 blev endog en Straffebestemmelse om Dueller
strøgen af Lovudkastet under Paaberaabelse af, at Emnet var et «oeconomicum»
d. v. s. et, som kunde være Forandring underkastet; Posse, 1. c. S. 338—9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free