Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 74- Uen civilretlige Lovgivning.
159
bragt med sig nye Former af Underretter (særlig saakaldte
Lagmandsretter og Meddomsretter), medens den samtidig har fjernet
Brugen af de nedarvede, særskilte geistlige Straffedomstole.
§ 74.
Den civilretlige Lovgivning.
Paa Formuesrettens Omraade have Ændringerne i de
siden Lovbøgernes Udfærdigelse forløbne Tidsrum i alle tre
Lande, i det store seet, været af jævnførelsesvis mindre
indgribende Art. Stærkest fremtrædende vare de med Hensyn til
de Emner, der staa i umiddelbar Forbindelse med
Kreditvæsenet. Saavel i Sverige som i Danmark og Norge udkom
der en lang Række Lovbud om Gjældsinddrivelse, Gjældsarrest,
Pante- og Konkursvæsen, ligesom Vexelanordningerne, navnlig i
indeværende Aarh., have været Gjenstand for gjentagne
Omarbeidelser, der omsider fremkaldte Vedtagelsen af de tre Rigers,
af en fælles Kommission udarbeidede og saagodtsom enslydende
Vexellove af 7 Mai 1880. Sin nu gjældende Konkurslov erholdt
Sverige under 18 Sept. 1862, Norge under 6 Juni 1863,
Danmark under 25 Marts 1872. Ogsaa Handelsretten er bleven
videre udviklet ved dansk Frdn. af 1 Juni 1832 om
Handels-bøger (samt Lov om samme E^mne af 23 P’ebr. 1866), svensk
Frdn. om Handelsbøger og Handelsregninger af 4 Mai 1855,
dansk Lov om Oplagshuse af 23 Febr. 1866 samt især ved den
af en fælles nordisk Kommission udarbeidede Lov angaaende
Handelsregistre, Firma og Prokura, hvilken i Sverige udstedtes
under 13 Juli 1887, ’ Danmark under 1 Marts 1889 °S ’ Norge
under 17 Mai 1890. Med Hensyn til Rentelovgivningen
tog Danmark ved Lov af 6 April 1855 et langt Skridt i
Retning af Rentefodens Frigivelse. Norge gik derimod paa dette
Felt mindre hurtigt frem, og først Lov af 29 Juni 1888 frigav
Rentefoden ganske. Mindst vidtgaaende er den svenske
Renteforordning af 13 Septbr. 1864. Angaaende Udviklingen af den
dansk-norske Thinglæsning og den svenske Lagfart og
Indtegning henvises til Retsencyclopædiens 2det Bind S. 98 og
106 jfr. i 50.
Arveretten er i indeværende Aarh. bleven underkastet
betydelige Reformer. I Sverige udvidedes ved Frdn. af 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
