- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
162

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 75- ’)en økonomiske Lovgivning.

Indgreb i de private Rettigheder, hvilket iøvrigt fik den gavnlige og
tilsigtede Følge i stor Maalestok at fremkalde Gaardsbrugenes
Overgang fra Feilsendings- paa Selveierhænder, blev i formel Henseende
endog overfiøiet ved Frdn. af 6 Mai 1754, der i de østlige Dele
af Oplandene anviste enhver, som derom yttrede Ønske, Grund
til Oprydning og Bebyggelse, ikke alene i Almenninger og paa
anden offentlig Jord, men ogsaa, mod Erlæggelse af
Leilændings-afgifter, i privat Udmark. Den sidste Lov blev imidlertid efter faa,
men ivrigt benyttede Aars Virksomhed atter ophævet ved Frdn
af 15 Nov. 1760, hvorimod Lovbogens dobbelte Beskatning af
Underbrug først bortfaldt ved Lov af 7 Aug. 1827. Mindre
angribelig fra legislatorisk Standpunkt var Lovgivningen om
Hus-mandsvæsenet (Frdn. af 9 Okt. 1750, 29 April 1752, 24 Juni
1792), hvis Ordning nu hovedsagelig er gaaen over i Lov af
24 Sept. 1851. I Danmark ophævedes det Bønderne paa
Sjælland og enkelte af de mindre Øer meget forkuende Vornedskab,
en Art personlig Ufrihed, der dog ikke gik fuldt saavidt som
sydligere og østligere Landes Livegenskab, idet hint ikke som dette
tilkjendte Herremanden en mere eller mindre skarpt formuleret
Eien-domsret til Godsets arbeidende Befolkning, ved Frdn. af 21 Febr.
1702. Da imidlertid Ønsket om at sikkre Godsernes Evne til at
stille det størst mulige Antal Soldater efterhaanden fik Overhaand
over det umiddelbare Hensyn til Almuens egen Trivsel, lededes man
under Kong Kristian VI til Indførelsen af det for hele Danmarks
Landbefolkning gjældende Stavnsbaand (Frdn. af 4 Febr. 1733
jfr. 8 Febr. 1724), der forbød alt indrulleret Mandskab at
begive sig bort fra det Gods, hvor det hørte hjemme, et nyt,
trykkende Baand, som først atter fjernedes ved Frdn. af 20 Juni
17881. Faa Aar efter Udgivelsen af den sidstanførte, velgjørende
Lov afskaffede Danmark vecl Frdn. af 16 Marts 1792 fra 1802 af
Neger til førselen til sine vestindiske Besiddelser. I Sverige
fandt Lovgivningen overhovedet mindre Foranledning til at gribe
ind i de fra gammel Tid jævnførelsesvis sundt og naturligt udviklede
Landboforhold, hvis ugunstigste Sider her nærmest blot knyttede

1 Edv. Holm: Frederik IV’s Land milits og dens Indflydelse paa
Bondestandens Kaar i Danmark, i (Dansk) Historisk Tidsskr. 5 Række IV, S. 529;
Johs. Steenstrup: Den danske Bonde og Friheden, Kjøbenhavn 1888; J. A.
-Fredericia: Aktstykker til Oplysning om Stavnsbaandets Historie,
Kjøbenhavn 1888.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free