- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
170

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

[ -jQ ij 77. Arter af gjældende, skrevne Retskilder

sædvansmæssig gaaet over. Dog udviser Terminologien med
Hensyn paa dette Punkt fremdeles nogen Uoverensstemmelse
mellem Rigerne. Navnlig er det at mærke, at man i Danmark
under den saakaldte Finantslov sammenfatter det hele, aarlige
Statsbudget, medens man i Norge og Sverige unddrager
Skatte-og andre finantsielle Beslutninger fra at betegnes som «Love»
(i snævrere Forstand), hvorimod de befales bragte i Udøvelse
i Skikkelse af «Skattekundgjørelser» o. lign. Ligeledes
benævnes i Danmark de af Kongen ensidig udstedte, provisoriske
Retsforskrifter, der blive at forelægge den først sammentrædende
Rigsdag til endelig Vedtagelse, foreløbige Love, medens de i
Norge hede provisoriske Anordninger. Omvendt er Benævnelsen
Grundlov (grundlag) for alle tre Lande den fælles Betegnelse
for de ved særlige Bestemmelser omgjærdede Retsregler
angaaende den gjældende «Forfatning». Med Hensyn til dette
sidst-anførte Ord, der i Norge og Danmark alene benyttes i den
snævrere Bemærkelse af «Konstitution», «Statsskikk, bør det heller ikke
lades uomtalt, at det tilsvarende svenske «Författning» tillige
anvendes i en mere omfattende Betydning, der væsentlig falder
sammen med skreven Lov overhovedet. — Endelig er at tilføie, at i
Sverige Betegnelsen og Begrebet «Kyrkolag» paa Grund af
Kirkemødets Deltagelse i den derhenhørende Lovgivning indtager en
forfatningsmæssig Særstilling, der ikke tilkommer de tilsvarende
Love i de øvrige Riger. Det samme gjælder ifølge
Regjerings-formens § 114 Adelens og Geistlighedens endnu bibeholdne Pr i
vilegier, hvilke blot kunne ophæves med Samtykke af
henholdsvis Adelsmøde eller Kirkemøde.1

2) I Modsætning til «Lov», hvis oprindelige Indbegreb af
Almindelighed og Omfangsrighed vanskelig lader sig helt afstrejfe,
udtrykker Ordet «Forordning» egentlig en Specialforskrift (ældre
Tiders «Ordinants»; paa Latin som oftest gjengivet med
«constitution). Derfor egnede det sig navnlig for de af Kongerne paa
egen Haand gjennem «Resolution» udstedte Lovbud og for
Almenheden bestemte Befalinger angaaende allehaande Enkeltheder, og

1 Jfr. med Hensyn til Begrebet og Betegnelsen «Lov», Larsen 1. c II
i S. 4; Krieger 1. c. S. 8 — 26; Scheel, 1. c. S. 13—26; Deuntzer, 1. c.
S. 6—10; Aubert, 1. c. S. 254 jfr. S. 1; Montgomery 1. c. S. 28 ff.;
Nordisk Familjebok, Art. lag (1885); Naumann, Sveriges Statsforfatningsratt
(2den Udgave) II S. 113 ff.; Rydin, Svenska Rigsdagen, II 1 S. 10—21.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free