Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
$ 77. Arter af gjældende, skrevne Retskilder. \ j j
man ser undertiden Forbindelsen Lov og Forordninger («Lag och
Förordningar») benyttet som Betegnelse for hele den skrevne Ret.
I Sverige er «Kgl. Forordning» trods Regjeringsformens
ovennævnte Anvendelse af Ordet ’Lag ogsaa fremdeles den
staaende Benævnelse paa de i Kraft af Kongens selvstændige
Lovgivningsmyndighed udstedte Retsbud. Indtil for nylig brugtes
Udtrykket imidlertid tillige hyppigt om de kongelige
Udfærdigelser af de af Konge og Rigsdag i Forening vedtagne Love,
saaledes at Forordningen sagdes at «indeholde» en Lov, saavel
naar denne beroede paa Beslutning, fattet i Rigsdagen, som paa
Beslutning, fattet af Kongen alene1. Men den nyeste
Rigsdags-praxis tilsigter, som ovenfor antydet, at fravige denne Terminologi.
Ogsaa det ældgamle, svenske Ord Stadga, der en Tidlang
brugtes enstydig med Forordning, sees fremdeles af og til
benyttet paa denne Maade. Dets nyere Betydning nærmer sig
dog atter i nogen Grad den oprindelige af en paa autonom Over
enskomst mellem de interesserede hvilende Lovregel, idet f. Ex. de
for eller inden de enkelte Kommuner vedtagne (lokale)
Ordensbestemmelser o. lign kaldes Kommunalstadgar. Blandt de af
Centrallovgivningen udstedte Love anvendes Benævnelsen især paa saa
danne, der indeholde detaillerede, regulative Bud for visse
specielle Retsforhold, der særlig berøre engere Kredse af
Befolkningen og derfor ere stærkt paavirkede af den hos disse
rodfæstede (autonome) Sædvaneretsudvikling (f. Ex. «Legostadgan* af
1833, «Fiskeristadgan» af 1852, «Jagtstadgan» af 1864 og
«Skifte-stadgan» af 1866).
I Danmark og Norge var Forordning» den sammenfattende
Betegnelse for alle almindelige Lovbud under Suverænitetsperioden,
forudsat at de ogsaa i Formen udfærdigedes som almengjældende.
Ifølge Intimationsordene stiledes Forordningerne, hvad enten
Indholdet i sig selv var af mere eller mindre almen Beskaffenhed
til Undersaatterne overhovedet («vi . . . gjøre alle vitterligt»),
og Slutningsformelen forlangte, at «alle Vedkommende» skulde
rette sig derefter». De oversendtes derfor ogsaa regelmæssig de
lokale Myndigheder til offentlig Kundgjørelse (især ved
Thing-læsning)2.
1 Se herom nærmere Aschehoug, Retsencyklopædiens iste Bind 2 S. 195.
’ Jfr. nedenfor S. 176 — 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
