Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[ -jQ
ij 77. Arter af gjældende, skrevne Retskilder
Efter Enevældets Ophør er derimod Betegnelsen «Forordning /
i disse Lande paa det nærmeste gaaen ud af legislativ Benyttelse.
1 den Udstrækning, hvori der dels i Kraft af Grundlovene eller
de grundlovfæstede Forholdes Natur dels ifølge Bestemmelser i
specielle Love nu tilkommer Kongerne selvstændig Myndighed til
at udstede retslige Forskrifter, ere de sædvanlige Benævnelser
herfor i Danmark Kgl. Anordninger eller for en enkelt Art,
som ovenfor anført, «foreløbige Love», i Norge Kgl.
Resolutioner eller for en enkelt Art, svarende til de danske «foreløbige
Love», «provisoriske Anordninger». For den egentlige Privatret
ville dog disse nyere Kongebud kun undtagelsesvis have Betydning.
Iøvrigt forekommer der i alle tre Riger, navnlig i
Lovudfærdigelser fra noget ældre Tid, en Række andre Termini, der
nærmest kunne ansees som Underbetegnelser for visse snævrere
Klasser af Forordninger, Anordninger eller Resolutioner enten i
Henseende til deres Indhold eller til Formen for deres Udstedelse
Saaledes kaldte de danske og norske Forordninger sig selv snart
«Forordninger» eller «Anordninger», snart «Privilegier»,
«Instruktioner», «Fundationer», «Oktroier», «Plakater»,
«Bekjendtgjørelser» osv. Forsaavidt Kongen meddelte det betræffende
Regje-ringskollegium Fuldmagt til selv at udfærdige et af ham besluttet
Lovbud, var «Plakat» den sædvanlige Benævnelse. Senere er i
Danmark «Bekjendtgjørelse» bleven det regelmæssigt benyttede
Ord herfor. Svenske Betegnelser vare, foruden de fleste
ovennævnte, især «Plakat», ogsaa «Påbud» og «Kungörelse» samt
med en vis Beskedenhed fra Lovgiverens Side tillige hyppigt det
tidligere anførte «Forklaring», hvorved nærmest forstodes en
au-thentisk Fortolkning af gjældende Lov. I den nyeste Tid er dog
navnlig det sidste Udtryk atter gaaet ud af Brug, hvorimod
«Kungörelse» fremdeles hyppig sees benyttet1.
3) Modsætningen til de danske og norske Forordninger
dannedes under Enevælden af «Reskripterne*. Dette var, som
allerede under forrige Periode anført, egentlig blot et andet Navn
paa, hvad man tidligere kaldte Missiver eller lukkede Breve, og
1 Ørsted’s Haandbog S. 60—61; Larsen 1. c. S. 10—15; Krieger 1. c.
89—95; Scheel 1. c. S. 33 — 37, 61—78; Deuntzer 1. c. S. 2—4, 7; Aubert
1. c. S. 204—9, 255—56; Montgomery 1. c. S. 30; Naumann 1. c. II S. 119,
249; III S. 450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
