Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
$ 77. Arter af gjældende, skrevne Retskilder.
\ j j
de adskilte sig følgelig fra Forordningerne ved den væsentlige
Ulighed, at deres Bud, omend ligesom Forordningerne
udfærdigede under Kongens personlige Underskrift, formelt vare rettede
til en enkelt eller enkelte og især til offentlige Autoriteter, ikke
derimod til Almenheden I Sverige var den nærmest
tilsvarende Benævnelse «Bref»; dog forekom ogsaa her leilighedsvis
sammenfattende Udtryk som «constitutiones et rescripta regum».1
De Kongebud, der saaledes i Skikkelse af umiddelbare
Befalinger udgik til de over- eller underordnede, offentlige
Myndigheder, vare vistnok for en betydelig Del blot af administrativt
Indhold, og de falde forsaavidt ikke ind under Begrebet Retskilder
i egentlig Forstand; men ved Siden heraf benyttedes
Reskript-(Bref-) Formen i ikke ringe Udstrækning ogsaa til Meddelelse af
nye eller Indskjærpelse af ældre, virkelige Retsregler, og da
derhos Grændsen mellem disse ulige Formaal ingenlunde i
Enkelthederne strengt iagttoges, lader en systematisk Adskillelse mellem
de to Klasser sig i Virkeligheden kun delvis gjennemføre.
Ligesaalidt overholdtes der i Henseende til Indholdet nogen skarp
Adskillelse mellem Forordninger paa den ene Side og Reskripter
eller Breve paa den anden. Ogsaa den sidste Art af Lovbud
blev derfor, om de ansaaes at have større Interesse for Stedet,
hyppigen af den lokale Myndighed selv offentliggjorte og fik da
undertiden, ligesom visse Forordninger, Navn af «Plakater»
(«Kun-görelser»). Forøvrigt førte de ogsaa ofte andre Særbenævnelser,
saasom «Instruktioner« og «Reglementer», i Danmark-Norge endog
leilighedsvis «Anordninger».
Efter Suverænitetens Afskaffelse rettes norske og danske
kgl. Resolutioner kun undtagelsesvis i Reskriptform til
Enkeltmænd, og heller ikke i Sverige sees i den nyeste Tid Formen
af «Kgl. Bref» hyppigt benyttet.2
4) Ikke alle kgl. Resolutioner blev imidlertid i ældre Tid
Gjenstand for Udfærdigelse som Forordning eller Reskript (Bref).
Navnlig naar de afgaves som Svar paa en til Kongen fra et
Re-gjeringskollegium rettet Forestilling, blev de ofte enten beroende
i dettes Arkiv eller meddelte gjennem Resolutionens Indtagelse i
et saakaldet Kollegialbrev (Skrivelse), der oversendtes en eller
1 Posse 1. c. S. 75.
2 Larsen 1. c. S. 15—17; Krieger 1. c. S. ioi—6; Scheel 1. c.
S. 37—46; Deuntzer 1. c. S. 4; Aubert 1. c. 209—iS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
