Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 84- Sædvaneretten: Ydre Omrids.
189
Kong Kristian V’s Danske og Norske Lovbøger indeholde
vistnok ingen tilsvarende Sætning; men de henvise dog paa
adskillige Steder til bestaaende Sædvane eller Skik og Brug1, og
deres Fortaler indskrænke sig til at erklære ophævede «alle
forrige Love, Ordinantzer, Recesser og Forordninger», medens
Sædvanerne i denne Opregning hverken medtages eller kunne tænkes
underforstaaede. Ogsaa har den senere dansk-norske Lovgivning
hyppigt dels anerkjendt Sædvane og Brug i en eller anden
Anvendelse som gjældende Ret, dels benyttet den som Kilde for
ny skreven Lov.2
Uagtet Sædvaneretten altsaa efterhaanden gjennem den
positive Lovgivning har afgivet og ved Leilighed fremdeles afgiver
væsentlige Bestanddele af sit Indhold til den skrevne Ret,
er den ved Siden heraf vedbleven at virke som en sig selv
stadig fornyende, umiddelbar Retskilde, hvis Vigtighed dog hverken
inden Retssystemets forskjellige Grene eller inden Nordens
nationale Retsomraader overalt er lige stor. Paa Island, hvor nogen
nyere, selvstændig Lovkodifikation ikke er kommen istand, maa
Forholdene nærmest være at jævnføre med det øvrige Nordens
før Emanationen af de nu gjældende Lovbøger, og navnlig beror
dersteds, som ovenfor vist, Gyldigheden af enkelte, ikke
udtrykkelig indførte Dele af Kong Kristian V’s Norske Lov saavelsom
af den senere dansk-norske Lovgivning endnu paa sædvaneretlig
Anvendelse. Af de andre nordiske Lande synes i Nutiden saavel
Theori som Praxis at være tilbøjelig til at indrømme
Sædvaneretten størst Betydning i Norge, ringest i Sverige (og Finland),
medens man i Danmark, hvis Forfattere have undergivet denne
Gjenstand den udførligste Behandling, nærmest kan siges at
indtage et mellemliggende Standpunkt.
I Henseende til Emnerne er det i den nyeste Tid især inden
de partikulære3 Retsdannelser, navnlig vedkommende enten
lokale F’orhold eller Næringsveienes Udøvelse, at
Sædvanerne have bevaret meget ikke alene af sin nedarvede
Autoritet, men ogsaa af sin Evne til at stifte ny Ret. Det mest frem-
1 Se herom nærmere Ørsted, Haandbog I S. 82 og 100; Larsen,
Samlede Skrifter II 1 S. 59 f.; Scheel 1. c. S. 160 f.; Krieger 1. c. S. 226.
2 Ørsted 1. c. S. 101 f.; Larsen 1. c.; Scheel 1. c. S. 162 f.;
Krieger 1. c. S. 226—28.
3 Jfr. Montgomery 1. c. S. 54 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
