Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 84- Sædvaneretten: Ydre Omrids. 204
trædende Exempel herpaa er de inden Forretningsverdenen
gjældende og stadig nyopstaaende «Handelsvedtægter»
(«Coutu-mer»), hvilke i Skandinavien ere af saameget større praktisk
Betydning, som intet af Rigerne besidder nogen fuldstændig, til Tidens
Krav svarende Handelslovbog.1 Dog kunne saadanne oprindeligt
partikulære, sædvaneretlige Dannelser efterhaanden ogsaa opnaa
den videre Betydning af almindelig Ret. Saaledes ansees f. Ex.
den for den dansk-norske Civilret vigtige Skjelnen mellem simpel
Kaution og Selvskyldnerkaution saavelsom mellem Cession og
skadesløs Transport fra først af at være bleven uddannet i og
til Fordel for forrige Aarhundredes Forretningsliv.2 Den
regelmæssige Maade, hvorpaa nye, almindelige
Sædvaneretssæt-ninger opstaa, er imidlertid deres Udøvelse gjennem den af
Domstolene befulgte Retspraxis, hvis Evne og Adgang til
umiddelbart og uophørligt at paavirke Udviklingen af et Lands
Retsforfatning, som nedenfor nærmere omhandlet, altid vil være
ligesaa betydningsfuld som for den mere overfladiske Betragtning
lidet iøjnefaldende3.
Paa den anden Side maa det ikke oversees, at ikke enhver
gjængs Skik eller Sædvane kan gjøre Fordring paa at
aner-kjendes som en med Retsnødvendighed virkende Retssædvane.
En almindelig fulgt Skik vil vistnok hyppigt kunne anvendes
til i Tvivlstilfælde at udfylde en Kontrakt i Henseende til dens
Indhold, fordi det af Sammenhængen vil fremgaa, at det ikke
har været Parternes Hensigt at afvige fra det i vedkommende
Forhold og paa vedkommende Sted vanlige ; men en Retssædvane
forudsætter som saadan noget væsentligt andet og mere, idet den
selvfølgelig maa blive at anvende ogsaa, hvor ingen stiltiende
Overensstemmelse Parterne imellem kan skjønnes at foreligge.4
1 Ørsted 1. c. S. 105; Larsen 1. c. S. 59; Scheel 1. c. S. 163, 165.
2 Jfr. Aubert 1. c. S. 76, 81.
3 Stærkest fremholdt af Aubert, 1. c. S. 65—68, 77—82.
4 Uagtet Larsen 1. c. S. 58 anfører «det hele Indbegreb af Forpligtelser,
som Husbonde og Tyende skylde hinanden indbyrdes» som Exempel paa
sæd-vaneretlig Dannelse, turde Parternes kontraktmæssige, men stiltiende Tilslutning
til almindelig Skik og Brug her være rigtigere at paaberaabe. Jfr. ogsaa Ørsted
1. c. S. 107. — Ligeledes bliver Sædvaneretten saavel i sit Begreb som i sine
Anvendelser vel at adskille fra det privatretlige Institut Hævden med dens Afart
Alders Tids Brug; se herom især Scheel 1. c. II S. 109—12, 121—23; Fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
