Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içö § 86. Sædvanerettens Udvikl, gjennem Lovkyndighed og Retspraxis.
Overgang erkjendes ved Sædvaneretten först at foreligge gjennem
en tilsvarende, paatagelig, ydre Kjendsgjerning, nemlig den af
Retsbevidstheden baarne Retssætnings faktiske og
sædvanemæssige Udøvelse. Uden den falder man altfor let tilbage paa,
hvad Folk inden vedkommende Samfund almindeligvis mener og
holder for, medens det, som skal kunne kræves befulgt som
bindende Ret, maa være, hvad der inden Retssamfundet paaviselig
og objektivt er bleven udskilt fra og løftet op over de subjektive
Synsmaaders Sfære.1
§ 86.
Sædvanerettens Udvikling gjennem Lovkyndighed og
Retspraxis.
At de egentlige Lovkyndige have udøvet og fremdeles øve
en fremtrædende og i visse Retninger overveiende Indflydelse
paa Udformningen af Sædvanerettens Indhold, er en ligefrem og
nødvendig Følge af dens Dannelsesmaade. Navnlig gjør deres
Retsopfatning sig umiddelbart gjældende gjennem selve
Rets-haandhævelsen ved Domstolene. Af denne Aarsag er ogsaa
netop Rettergangs væsen et og Procesformerne et af de
vigtigste Omraader for sædvaneretlig Udvikling, og man behøver,
især for Perioden før Udgivelsen af de nyere Lovbøger, i intet
af Landene at ty til saadanne rent ydre, mere sædvanligt befulgte
end strengt sædvaneretlige Former og Haandgreb, der af den
ældre svenske Forfatter Nehrmann2 under Benævnelsen Stylus
Curiæ anføres som et godt Exempel paa Retsdannelser ad
sædvaneretlig Vei. Særlig for den dansk-norske Rets Vedkommende
har denne Udvikling paa en meget betydningsfuld Maade
fortsat sig ogsaa ned igjennem det i8de Aarhundrede, og navnlig
skyldes den skarpe Sondring mellem Civilproces og
Kriminal-proces, Forhandlingsmaxime og Inkvisitionssystem, i væsentlig
Grad Domstolenes egen, af skrevne Lovsteder kun delvis
paavirkede Praxis. 3
Af endnu større Betydning har dog altid og overalt de Lov-
1 Med Hensyn til Beviset for en Retssædvanes Bestaaen, se Ørsted 1. c.
S. 113 f.; Larsen 1. c. S. 62; Scheel 1. c. S. 176—80.
2 1. c. I 2 § 39.
:i Se herom især Aubert 1. c. S. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
