Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
içö § 86. Sædvanerettens Udvikl, gjennem Lovkyndighed og Retspraxis.
staaende Retssamfund underkaster sig den ved Domstolene
hævdede Fortolkning og indretter sine Forhold i Overensstemmelse
dermed og paa Grundlag deraf, er i og med dette det
Sædvaneretten konstituerende Moment af Retsnødvendighed kommen til,
og en saadan fra den judicielle Retspraxis til det udenretslige,
praktiske Retsliv forplantet Retsregel maa altsaa af Domstolene
blive at anerkjende, selv om den videnskabelige
Betragtningsmaade ikke længer skulde billige den til Grund for de
oprindelige Præjudikater liggende Tanke.1 Saalænge derimod
Præjudi-katerne endnu blot forefindes som saadanne, vil nogen
sædvaneretlig Dannelse ikke være endelig fastslaaet, idet det isaafald
altid vil staa Domstolene aabent gjennem en ny Række
Domsafsigelser paa en mere eller mindre lempelig og skridtvis Maade
at give Retspraxis en forandret Retning. 2 I hvilken Grad det af
Hensyn til en sikker og med Konsekvents gjennemført Retspleie
er tilbørligt eller hensigtsmæssigt at foretage deslige Ændringer,
er forøvrigt mellem de nordiske Retskyndige og Dommere
Gjenstand for ulige Opfatninger. Medens man nemlig i svensk Theori
og Praxis fortrinsvis lægger Vægt paa Plævdelsen af den enkelte
Domstols Frihed til at følge sin egen Forstaaelse af Lov og Ret3,
betoner man i Norge og Danmark omvendt Ønskeligheden af
Lovanvendelsernes Ensartethed over det hele Land og gjennem
længere Tidsrum4. Ved en Stadga af 21 April 1876 er det
vistnok gjort den svenske Høiesteret til Pligt, forsaavidt der
inden den ene af dens tvende Afdelinger under Behandlingen af
et Retsfald skulde vise sig Flertal for at opgive en tidligere
befulgt Retspraxis, at lade Sagen blive drøftet og paadømt af den
1 Deuntzer 1. c. S. 38: «— Hensynet til Retssikkerheden, da Borgerne
ville indrette deres Forhold overensstemmende med, hvad der af de dømmende
Autoriteter kjendes for Ret»; jfr, Aubert 1. c. 65—66, og især 76.
8 Ogsaa for Norges Vedkommende indrømmer Aubert, at Høiesteret
anser sig berettiget til ved Leilighed at fravige tidligere Præjudikater; 1. c. S. 76.
3 Se især Nordling 1. c. S. 30; Montgomery 1. c. S. 22—28; af ældre
Forfattere udtaler navnlig M. Calonius (Opera omnia III S. 117) sig skarpt i
samme Retning.
4 Ørsted 1. c. S. 118—22 samt i Nyt jur. Arkiv, XII S. 234 ff., XVII
S. 227, 239 f.; Larsen 1. c. S. 66 — 67; Scheel 1. c. S. 199 — 204; Aubert
1. c. S. 65—66, 75 — 77; — med berettiget Fremhævelse ogsaa af den modsatte
Side af Sagen Deuntzer 1. c. Om Ørsteds Fortjenester af den nyere
videnskabelige Lovkyndigheds rigtigere og mere anerkjendende Vurdering af de i
Retternes Praxis befulgte Retsnormer, se Aubert 1. c. S. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
