Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 § Luves ikke tilbagevirkende Kraft i Almindelighed.
tolkningsregel og kan altsaa meel bindende Virkning for
Domstolene tilsidesættes af Lovgivningen, naar og forsaavidt den
finder for godt. Paa Grund af Sætningens Overensstemmelse med,
hvad Retfærdighed og Billighed kræve, ere dog Domstolene lidet
tilbøielige til at antage, at en Krænkelse af denne Sætning har
ligget i Lovgivningens Hensigt. I Norge er Sætningen indtagen
i Grdl. § 97 og følgelig bindende baade for Statsmagterne og
Domstolene1.
Sætningen kommer til Anvendelse ikke blot paa egentlige
Love, men ogsaa paa andre Retsregler, navnlig de af Kongen
givne administrative Forskrifter, kommunale Vedtægter og (i
Norge og Sverige) Skattepaalæg.
Den opstiller en Grændse for nye Retsreglers Anvendelse
paa allerede stedfundne Kjendsgjerninger og er forsaavidt til
Hinder for, at disse ved ny Lov berøves de Retsvirkninger, der
tilkom detn efter den Lov, under hvis Herredømme de bleve til,
saavelsom for, at der tillægges dem andre Retsvirkninger, end
de efter denne skulde have. Men dette gjælder kun med
vidtgaaende Forbehold, og tiltrænger i mange Retninger nærmere
Forklaring.
For det Første har Sætningen blot til Hensigt at beskytte
allerede tilværende Personer mod Forurettelser. Den er saaledes
ikke til Hinder for, at nye Love gives Anvendelse paa ældre
Retsforhold, naar Skade eller Tab ikke derved tilføies nogen af
de i Retsforholdet delagtige Personer.
Dernæst er den ikke til Hinder for, at Statsmyndighed :n
med Hjemmel af Lovgivningen fratager Nogen en ham
tilkommende Rettighed af blot og bar økonomisk Betydning, naar der
tillægges ham fuld Erstatning.
Den sætter ingen Grændse for Statsmyndighedens
Herredømme over Individets Interesser, men indeholder kun en
Erkjendelse af, at dettes allerede erhvervede Rettigheder samt dets
Haandbog over dansk-norsk Lovkyndighed, I 165 — 259, III 518—530, af Scheel
i Privatrettens almindelige Del, I 283—369 samt af Deuntzer, Retssystemets
almindelige Del, 2den Udgave, S. 73—82, udførligst af Aschehoug, i
Norges nuværende Statsforfatning. III 88—290, samt i den svensk-finske Ret af
Montgomery, Handbok i Finlands Almänna Privatratt, I 121 —144.
1 Nordisk Retsencyklopædi, Statsforfatningsretten, S. 408 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
