Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 § 9°- t>m Lovenes Forhold til velerhvervede Rettigheder.
eller fratage ham den1. Det samme gjælder om
Fattighjemstavn s retten 2.
b) Den Sætning, at nye Love ikke maa krænke
velerhvervede Rettigheder, falder heller ikke helt sammen med Forbudet
mod at give Love tilbagevirkende Kraff. Den sidste indeholder
nemlig desuden en Indskrænkning i Adgangen til at paalægge
Individet nye Forpligtelser paa Grund af dets ældre Handlinger.
Her er at skjelne mellem Forpligtelser, der efter sin Natur
maa være selvpaatagne, og dem, hvormed dette ikke er Tilfældet.
Selvpaatagen maa enhver Forpligtelse være, som har
Egenskab af Ansvar og altsaa gaaer ud paa Straf, Forbrydelse af
Rettigheder eller Ydelse af Erstatning. Endvidere enhver
Forpligtelse til at yde Vederlag for, hvad man frivillig har
modtaget Ligeledes den Forpligtelse til at yde Skat eller anden
offentlig Præstation, som knyttes umiddelbart til Foretagelsen af
en bestemt Handling. Ingen Forpligtelse af disse Slags kan uden
videre paalægges nogen paa Grund af en allerede stedfunden
Kjendsgjerning. Med Iagttagelse af denne Begrændsning kan
derimod Staten uden Brud paa Grundsætningen om, at Love ei
maa gives tilbagevirkende Kraft, paalægge Enhver, der hører
under Statens Høihed, ved Bidrag af Penge, Penges Værd eller
personligt Arbeide, at yde, hvad den finder rimeligt, til Ståt eller
Kommune saavelsom til Fyldestgjørelse af Pligter, der grunde
sig paa Slægtskab eller andet Forhold af moralsk Natur, og det
selv om hans egne ældre Handlinger derved komme til at
medføre Retsvirkninger, han ikke havde kunnet forudse, da han
foretog dem.
c) Tilbagevirkende Kraft faaer altsaa en Lov, naar den
ubetinget forbyder nogen Handling, som ikke kan være andet end
Udøvelse af en allerede erhvervet uangribelig Rettighed eller
belægger en ældre Handling med en Forpligtelse, som efter sin
Natur maa være selvpaatagen.
P’orøvrigt er Grundsætningen ikke til Hinder for, at den
almindelige Handlefrihed, der ifølge tidligere Loves Taushed eller
udtrykkelige Bestemmelse tilkommer hvemsomhelst eller visse
Klasser af Personer, ved ny Lov indskrænkes med øieblikkelig
1 Hvad Stemmeretten angaaer, har det norske Storthing fulgt den
modsatte Synsmaade, se Nordisk Retsencyklopædi I, Statsforfatningsretten, S. 409.
2 Jfr. Scheel, I 306—307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
