Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 o6
§ 92. Anvendelse af nye Love paa Kontraktforhold.
først nævne nye Præscriptionslove. Om saadanne kan der nemlig
blive Spørgsmaal i de forskjelligste Grene af Retsforfatningen.
Hvis en ny Præscription indføres eller en ældre forkortes,
og den nye Lov tier om, hvorvidt den skal anvendes paa ældre
Rettigheder, saa maa dette under de ovenfor under § 90 d
opstillede Betingelser vistnok ske, men Præscriptionsfristen kan i
det tidligste kun regnes fra den Tid, Loven træder i Kraft.1
Loven kan imidlertid uden at tillægge sig tilbagevirkende Kraft
bestemme, at Præscriptionsfristen skal regnes fra et tidligere
Tidspunkt, naar den dog levner Rettighedsbesidderen
tilstrækkelig Tid til at foretage den Handling, der standser Præscriptionen.
Loven maa saaledes kunne foreskrive, at alle ældre
Panteheftelser inden en vis Tid skulle thinglyses paany, uden
Betaling, og hvis dette forsømmes, udslettes af Pantebøgerne.
Nye Love, som ophæve en ældre Præscriptionsregel eller
forlænge dens Frist, kunne efter den almindelige Lære gives
Anvendelse paa ældre paabegyndte, men ikke fuldendte
Præscrip-tinner. Denne Lære taaler dog ikke fuldstændig Gjennemførelse.
Den til en præscriptibel Rettighed svarende Forpligtelses korte
Tidsbegrændsning er nemlig i visse, især kontraktmæssige Forhold,
en saa væsentlig Egenskab ved Forpligtelsen, at denne
øiensynlig vilde udvides, hvis Lovgivningen forlængede
Præscriptionsfristen. Denne Synsmaade er fulgt i de tre Rigers Vexellove af
7 Mai 1880, § 96, jfr. svensk Fr. af samme Dag § 1 og norsk
Vexelproceslov af 17 Juni 1880, § 11.
§ 92.
Anvendeligheden af nye Love 0111 Kontraktsforhold.
Retsforhold, der ere stiftede ved Kontrakt, høre til dem,
som mindst taale Paavirkning af nye Love. De maa saaledes i
det Hele taget afgjøres efter den paa deres Stiftelsestid
gjældende Lovgivning, hvad enten der spørges om Parternes
Handleevne, Kontraktens Former eller dens Indhold.2
a) Saaledes kunne Kontrakter, som efter Stiftelsestidens
Lovgivning vare ugyldige, i Almindelighed ikke ved ny Lov tillæg-
1 Aschehoug, III 125—128; Scheel, I 325—326; Montgomery, S.
136-138.
2 Ørsteds Haandbog I, 175—191; Scheel, I 316—327; Montgomery,
S. 138—140; Aschehoug, III 132—146.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
