- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
215

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229 § 99- Loves Indflydelse paa ældre Privilegier.

ophæve disse, som den ellers vilde mangle, kan den omvendt
meddele Rettigheder paa en Maade, der forstærker Besidderens
Krav paa at beholde dem, navnlig hvis den meddeles dem som
et Privilegium, som en særskilt Begunstigelse.

Dette anerkendtes ikke i det dansk-norske Monarki under
Enevældets første Tid, idet Kongerne dengang tilbagekaldte de
af dem meddelte Privilegier, eftersom de fandt for godt. Deres
Adgang til at «fuldbyrde, forbedre og fornedre»
Standsprivi-legierne blev udtrykkelig omtalt i Chr. Vs Stadfæstelse af den
danske Adels Privilegier i utrykt Brev af 20 Sept. 1671. At
saadan Adgang vilde blive benyttet, blev i aabent Brev af 12
Marts 1673 om Chr. Vs Stadfæstelse af Privilegierne for den
norske Adel forudsat som noget selvfølgeligt. Ved hvert
Thron-skifte maatte alle Privilegier indsendes til Konfirmation af den
nye Konge. Men dette blev tilsidst næsten blot en Formalitet,
hvis Betydning væsentlig laa i de dermed forbundne Sportler til
Kongens Kasse, og i den sidste Halvdel af Enevældets Tidsalder
blev det, bortset fra enkelte Arter af Privilegier, som f. Ex.
Bjergværksprivilegierne, mere og mere erkjendt, at Privilegier
gave Rettigheder, som ikke uden Retsbrud kunde ophæves uden
mod Erstatning for det Formuestab, Besidderen led derved.1
Det stærkeste Vidnesbyrd om, at Kongen kunde paatage sig en
saadan P^orpligtelse, indeholdes maaske i Octroien for
Species-banken af 16 Febr. 1791, § i. Men Grundsætningen fraveges
undertiden, selv i Enevældets senere Tid.

Efter nogen Vaklen have Statsmagterne og Domstolene i
Norge antaget, at saavel de af Statsmagterne før eller efter 1814
givne Privilegier som de af underordnede Autoriteter meddelte
Næringsrettigheder eller Bevilgninger nok ved ny Lov kunne
ophæves eller indskrænkes, men i Almindelighed kun mod
Erstatning. 2 Nye Politilove om Maaden, hvorpaa saadanne Rettigheder
skulle udøves, blive derimod bindende for Besidderne.

Ved den danske Grundlov af 5 Juni 1849, § 97 > afskaffedes
alle Adelens Privilegier uden Erstatning. I Almindelighed er der
dog i andre Tilfælde tilstaaet det ved et Privilegiums Ophævelse

1 Ørsted, Haandbog, I 143—144.

2 Aschehoug, Il i 248 — 278.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free