Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l6
§ ioo. Luvenes stedlige Grændser. Indledning. 2 17
skadelidende Individ Erstatning for Formuestab, men dette er
dog heller ikke efter 1849 sket i alle Tilfælde.1
Om den svenske Adels og Geistligheds Privilegier vil blive
handlet nedenfor2. Visse Privilegier, f. Ex. Svenska Akademiens
Ret til at udgive den officielle Tidning og Vetenskaps
Akademiens Eneret til at udgive Almanaker, maa fornyes hvert
20de Aar.
Syttende Kapitel.
Lovenes stedlige Grændser.
§ 100.
Indledning.3
I den ældste Ret kan det siges at have været Regelen, at
et Lands Love ansaaes, hvad deres Virkekreds angik, for
begrændset til Medlemmerne af vedkommende Nation
(Nationalitets-eller Personalprincipet). Den romerske Ret var saaledes fra først
af uanvendelig paa Fremmede, selv om disse opholdt sig
indenfor Riget, og de vare strengt taget inden dette retløse. Med
den stigende Samfærdsel forandredes dette i ikke liden Grad,
men dog kun i den Udstrækning, hvori Samfærdselen ansaaes
for at kræve det. Der opstod derfor en Skjelnen mellem jus
gentium, som var anvendelig ogsaa paa de Fremmede, og jus
civile, hvormed dette ikke var Tilfældet.
Personalprincipet var længe herskende, ogsaa i den ældre
nordiske Ret, men er nu forlængst opgivet. I Fortalen til
baade d. og n. Lov udtales saaledes, at Dommeren skal hjælpe
hver Mand til Rette, Indlændiske og Udlændiske. Enkelte
Levninger af det have dog bestaaet indtil temmelig nylig; saaledes
1 Scheel, I 240 — 243; Deuntzer, S. 70.
2 Se Statsforfatningsretten, S. 41—42.
3 Deuntzer S. 82 ff.; Montgomery S. 145; Scheel S. 368 ff.;
Schrevelius S. 29 ff.; Ørsted, i Eunomia IV S. 1 ff.; jfr. Na um a n n’s
Tidsskrift, 1864, S. 707 ff.; jfr. videre Aubert, Vexelret, S. 374 ff.; Evaldsen,
Kortolkning af Vexelloven, S 333 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
