- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 1. Retskilderne og statsretten. De nordiske Retskilder ved Ebbe Hertzberg /
219

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233 § ioi. Personlige Forhold.

Til nogen egentlig Enighed kan man ikke siges endnu at være
kommen. Den almindelige Methode turde nu være, at man
undersøger de forskjellige Retsforholds Beskaffenhed og derefter søger
at udfinde, efter hvilket Lands Love de ifølge Sagens Natur i
Forbindelse med Lovgivningens Grundsætninger maa antages at skulle
bedømmes. En saadan kort Gjennemgaaelse af de vigtigere
Retsforhold vil derfor ogsaa i det Følgende finde Sted. Dog udelades
Strafferetten, idet herom henvises sil Retsencyklopædiens 3die
Bind, Goos: Den nordiske Strafferet, S. 265 ff.

Sluttelig bemærkes allerede her, at det i de nordiske Riger
er almindeligt antaget, at den, der vil paaberaabe fremmed Ret,
selv maa oplyse og i Tilfælde bevise dens Indhold, idet
Dommeren ikke er pligtig til at kjende den, se s. Frd. om vexellagens
inforande af 7 Mai 1880 § 5 Nr. 8.1 Ialtfald i Danmark og
Norge antages det imidlertid ved Siden heraf, at Dommeren,
hvor han paa anden Maade har Kundskab om vedkommende
fremmede Ret, kan og skal bringe denne Kundskab i Anvendelse.

§ 101.

Personlige Forhold.

Retsevne i tilkommer efter alle de tre nordiske Landes
Lovgivning enhver Person. At dette kommer enhver Person til
Gode, der opholder sig i et af disse Lande uden Hensyn til
hans Hjemsteds Love, er vistnok almindelig anerkjendt. Men
forøvrigt kan der være Rum for Tvivl, f. Ex. hvor der —
saasom ved Afslutning af en Kontrakt — opstaar Spørgsmaal om,
hvorvidt en Udlænding, der opholder sig i sit Hjemland, skal
erkjendes for Slave eller borgerlig død, naar han efter
Hjemlandets Love er i et af disse Tilfælde, eller hvorvidt en indflyttet
Person skal erkjendes tidligere i sit daværende Hjemland at have
været i et af disse Tilfælde med de deraf efter vedkommende
Lands Lovgivning flydende Virkninger.

Hvad Handleevnen3 angaar, er det særligt Spørgsmaalet

1 Jfr. Dom i n. Retst. 1877, S. 481 ff.

3 Deuntzer S. 88 ff.; Scheel S. 377.

3 Deuntzer S. 88 ff.; Montgomery S. 155 ff.; Scheel S. 377 ff.;
Schrevelius S. 30; Ørsted 1. c. S. 15 ff.; Aubert 1. c. S. 379 ff.;
Evaldsen 1. c. S. 333 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/1-1/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free