Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ io2. Tingligretlige Forhold
22 I
tilbøielig til, hvor ikke modsat positiv Bestemmelse haves, at lade
Eierens Hjemsteds Love være afgjørende (jfr. nedenfor under
arveretlige Forhold).
Vi skulle herefter kortelig omtale enkelte af de vigtigere
Retsforhold.
Erhvervelse af Eie n domsret.1 Betingelserne herfor og
Formerne derved ville ved urørlige Ting utvivlsomt afhænge af
Lovgivningen paa det Sted, hvor Eiendommen ligger, ligesom
det efter den nyere Theori ogsaa ved rørlige Ting er Lovene
paa det Sted, hvor Tingen befinder sig, som er afgjørende. Og
den almindeligst — skjøndt ikke udelt — antagne Mening turde
vel være, at det alene er det Sted, hvor Tingen befandt sig ved
Retshandelens Indgaaelse, som har Betydning, saaledes at paa
den ene Side Tingens senere Flytning til et Sted, hvor strængere
Betingelser kræves, ikke forrykker en engang erhvervet Ret, og
paa den anden Side heller ikke nogen Ret erhverves ved
Tingens blotte Flytning til et Sted med mindre strænge Betingelser.
I en Henseende, nemlig forsaavidt angaaer Betingelserne for
og Indskrænkningerne i Vindikationsretten2, har man tildels
villet gjøre en Undtagelse fra Regelen, idet man her har været
tilbøielig til, ogsaa udenfor det rent Processuelle, at lægge
Paa-dømmelssestedets Love til Grund. Herimod har man imidlertid
anført, at naar en Person overensstemmende med et Steds Love
har erhvervet Ejendomsret over en derværende Gjenstand paa en
Maade, der udelukker Tilbagesøgnings- eller Erstatningskrav, bør
ikke den Omstændighed, at Søgsmaal af en eller anden Grund
anlægges paa et andet Sted, medføre nogen Formindskelse i den
saaledes lovligt erhvervede Ret.
Hvad Hævd3 angaaer volde Reglerne om lex rei sitae ingen
synderlig Vanskelighed ligeoverfor faste Eiendomme. Anderledes,
hvor det gjælder rørlige Ting, som under Hævdstiden flyttes
fra et Sted til et andet, hvor Hævdsreglerne ikke ere de samme.
Det turde imidlertid være den almindeligste Mening, at tidligere
Besiddelser i et andet Land, for at kunne medregnes, maa have
været af den Art, at den efter Lovene baade i det Land, hvor
1 Deuntzer S. 99; Montgomery S. 170 ff; Scheel S. 394; jfr.
Nau-mann’s Tidsskrift. 1864, S. 707.
2 Deuntzer S. 99; Montgomery S. 173; Scheel S. 396.
8 Deuntzer S. 99—100; Montgomery S. 170; Scheel S. 394 — 395-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
