Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
§ 107. Retshistoriske Værker.
for anførte «Glossarium» (2den Udg- 1652) indledningsvis efter de
tilgjængelige, historiske Kilder en kort Udsigt over den danske
(og norske) Lovhistorie, hvorhos Chr. Stubæus under Titelen
«De lege et legislatoribus Danorum udgav en Række Disputatser
(I—IV, Kjøbenhavn 1716 19 , der ansees som meget anerkjen
delsesværdige og desuden fortjene særlig Opmærksomhed, fordi
Forfatteren havde Adgang til Kildesamlinger, som for Efterverde
nen gik tilgrunde ved Kjøbenhavns Brand 1728. Noget større
Arbeide af Betydning finder man imidlertid her først i
Holberg s «Dannemarks og Norges geistlige og verdslige Ståt»,
særlig dets 3die Oplag (Kjøbenhavn 1762), hvor saavel den
danske som den norske og islandske, ydre Retshistorie er
Gjenstand for en ret fyldig Fremstilling, der for de to
sidstnævnte Landes Vedkommende var forfattet af Islænderen
Jon Ei riks son. Ogsaa i Kongslev’s nedenfor anførte
Privatret (1781), hvor Rigernes Retshi storie ligeledes udførligt
og for sin Tid fyldestgjørende behandles, har J. Eiriksson
meddelt Oversigterne for Norge og Island. I Mellemtiden var
dog det for Danmarks Retshistorie egentlig grundlæggende
Værk bleven udgivet af P. Kofod-Ancher1 under Titel «Dansk
Lovhistorie» (2 Bind, Kjøbenhavn 1769—76), et Arbeide, der
for sin Tid maa tilkjendes stor Fortjenstlighed saavel i
Henseende til Materialiernes foreløbige Sammenstilling og Udnyttelse
som til begyndende Kildekritik. Anden Udgave udkom blandt
Forfatterens «Samlede juridiske Skrifter (Kjøbenhavn 1807—ri),
der besørgedes af J. F. W. Schlegel og Nyerup, og hvori
Lovhistorien af førstnævnte forsynedes med righoldige
Anmærkninger. Foruden disse har Schlegel leveret en hidhørende,
selvstændig Afhandling Om de gamle Danskes Retssædvaner og
Autonomi;, optagen i det danske Videnskaksselskabs
philos.-histor. Afhandlinger III, S. 62—342 (ogsaa udkommen i
Særtryk, Kjøbenhavn 1828).
Imidlertid var i Tydskland det retshistoriske Studium ved
Bestræbelser af den blandt de Retslærde fra Begyndelsen af det
19de Aarhundrede stærkt fremtrædende, saakaldte historiske Skole
paa betydningsfuld Maade bleven udviklet og uddybet. Saavel
ved det herigjennen givne Exempel som ved umiddelbar Del-
1 Jfr. ovenfor S. 164.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
