Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241 § 107. Retshistoriske Værker.
Skrift «Nyar athiigasamdir vid nokkrar ritgjöröir uni alpingismäliö
(1845)-
Norges Retskilder ere i samlede Fremstillinger behandlede
af Fr. Brandt («Grundrids af den norske Retshistorie», trykt
som Manuskript, Kristiania 1853, og «Forelæsninger over den
norske Retshistorie» I, Kristiania 1880) samt af L. M. B.
Aubert («En Udsigt over de norske Loves Historie», i Tidsskriftet
«Fra Videnskabens Verden», Kjøbenh. 1875). Sidstnævnte har
desuden i sit i næste § anførte Værk over <T)e norske
Retskilder og deres Anvendelse» meddelt en paa aktmæssige
Undersøgelser bygget, udførlig Historik af Kristian V’s norske og
danske Lovs Udarbeidelse samt af det 16de og 17de
Aarhundredes forudgaaende danske og norske Lovgivning, hvortil
yderligere maa føies hans Fremstilling af «Forhandlingerne om
Kristian V’s danske og norske Lovs anden Bog og om
Kirkeritualet for Danmark og Norge» (i «Tidsskrift for den evang.
lutherske Kirke i Norge», Ny Række IV, tilligemed et Tillæg,
sammest. V). For den ældre Tid findes ligeledes vigtige Bidrag
hos P. A. Munch («Det norske Folks Historie» , 8 Bind, Kristiania
1852- 63), der ogsaa medtager den islandske Udvikling, hvorhos
Gustav Storm, som ovenfor paa sit Sted anført, har meddelt
righoldige, kritiske Oplysninger om de skrevne Lovtexter og
disses Oversættelser. R. Keyser s Oversigt i hans «Norges
Stats- og Retsforfatning i Middelalderen» (udgjørende 2det Binds
iste Afdeling af hans «Efterladte Skrifter», Kristiania 1867) er
derimod lidet indgaaende. For Kristian IV’s norske Lov
redegjøres i Fr. Brandt’s og Hallager s Udgave. Endelig har
M. Pappenheim i «Ein altnorwegisches Schutzgildenstatut nach
seiner Bedeutung für die Geschichte des nordgermanischen
Gilden-wesens» (Breslau 1888; ogsaa draget de to opbevarede norske
Gildeskraaer ind i Kredsen af sine Undersøgelser.
Blandt Oversigter, der behandle det hele skandinaviske
Nordens Retskilder, ere at fremhæve: Wil da’s Indledning til hans
«Strafrecht der Germanen» (1842); — Konrad Maurer i
Holtzendorffs «Encyclopædie der Rechtswissenschaft» (sidste
Udgave af 1889); samme, «Udsigt over de nordgermaniske
Retskilders Historie» (udgiven af den norske historiske Forening,
Kristiania 1878): — H. Hjärne, «Skandinavisk Faghistoria» (i
«Svensk Tidsskrift», 1876J; — K. von Amira, Artiklen «Recht»
Nordisk Retsencyklopædi. I. i. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
