Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
§ io8. Retsphilosofiske og systematiske Værker. 246
juridiske Forfattere var det især J. B. Dons («Forelæsninger
over den danske og norske Lov», udgivne ved Hedegaard,
Kjøbenh. 1780—81, 4 Dele, hvoraf den iste indeholder den
retsvidenskabelige Indledning), L.Nørregaard («Natur-og
Folkeret», Kjøbenh. 1776; 2den Udgave under Titelen «Naturrettens
første Grunde», 1784; «Forelæsninger over den danske og
norske private Ret», Kjøbenh. 1784—97, 6 Dele, hvoraf
den i ste meddeler Indledningen til Retsvidenskaben) samt
J. F. W. Schlegel («Naturrettens første Grundsætninger», 2den
forbedrede Udgave 1805; en Afhandling i «Skand. Musæum»
I, 1800, «om Nytten af den almindelige Retslæres grundige
Studium», og «Juridisk Retsencyklopædie tilligemed Udsigt over
den romerske, kanoniske, langobardiske Lehnrets, tydske og
andre fremmede Retters Historie samt Grundlinierne til de juridiske
Discipliners Litteraturhistorie og Angivelse af den fornødne
Litteratur», Kjøbenh. 1825), der søgte at gjøre Naturrettens
Læresætninger gjældende for det virkelige Retsliv. Dons
hævdede saaledes, omend under stærk Begrændsning for den praktiske
Anvendelse, de naturlige Loves umiddelbare Gyldighed i Sagens
hele Almindelighed, og Nørregaard, der særlig repræsenterede
den tydske Naturretslærer Chr. Wolff’s System1, indskrænkede
sig heller ikke til at lære, at «Naturretten er den eneste
almindelige subsidiære Ret, til hvilken den danske og norske Jurist
har at henvende sig, naarsomhelst noget skal afgjøres, som i
Lovene er uafgjort», men paastod ogsaa, at man i Tilfælde af
Lovstrid havde at ty til de naturlige Love, hvilke endog, hvis
de borgerlige Love ikke dermed kunde forenes, burde foretrækkes
for disse. Ogsaa Naturrettens nære Slægtskab med Romerretten
fremtræder hos denne Forfatter paa en slaaende Maade, idet han
giver den dansk-norske Jurist Anvisning paa den romerske Ret
som «en Slags almindelig, borgerlig Ret, der bestandig kan gaa
1 Dog var dette allerede tidligere i en Aarrække bleven foredraget ved
Kjøbenhavns Universitet af den høitanseede Henrik Stampe (om denne jfr.
ovenfor S. 164) ligesom det af tvende Nordmænd var bleven bearbeidet i
skriftlig Fremstilling (H. Paus, «Naturens Ret», 1750; J. E. Gunnerus,
«Voll-ständige Erläuterungen und Anmerkungen über das Natur- und Völkerrecht des
Herrn Ilofrath Daries», 5 Dele, Leipzig og Frankfurt 1748—52 ; et senere Arbeide
af sidstnævnte Forfatter fra omtr. 1770, «Natur- og Folkeretten» blev aldrig
fuldendt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
