- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
5

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 2. Beliggelse uden eller under Ægteskabsløfte.

§ 2. Om Beliggelse som Forpligtelsesgrund til Ægteskab
og om Ægteskabsløfte i Forbindelse inetl Beliggelse.

I Danmark er den Formynder, der har beligget sin
Myndling, og den Lavværge, der har beligget den Enke, som han er
Lavværge for, pligtig at tage Kvinden til ægte, hvis han er ugift,
og i modsat Fald at udrede en Erstatning til hende, D. L. 6-13
2,1 men bortseet herfra medfører den blotte Beliggelse, selv om
den har havt Besvangrelse til Følge, nu hverken i Danmark, Norge
eller Sverige nogen retlig Forpligtelse til at ægte den
paagjæl-dende Kvinde. D. og N. L. 6-13-4 °g 5 paalagde vel en
saadan Forpligtelse paa Grund af Beliggelse, men dette er forandret
ved den nu gjældende dansk-norske Fr. 5 Marts 1734, som kun
forpligter Manden til Ægteskab, naar han ikke blot har beligget
Kvinden, men ogsaa lovet hende Ægteskab. At der under disse
Omstændigheder opstaaer et retligt Baand, er ogsaa den svenske
Rets Regel, men i Enkelthederne er der meget betydelige
Forskjelligheder.

Efter den danske og norske Ret - kræves det for at begrunde
Mandens Forpligtelse til Ægteskab, at han har fyldt 25 Aar,
Fr. 5 Marts 1734 § 4, og at Kvinden er uberygtet og ikke er
Enke eller tjenende hos Mandspersonen eller hans Beslægtede
eller Besvogrede, hos hvem hun er til Huse, Fr. 1734 §§ 1,
5, 7 og 8. Endvidere bestemmer denne Fr.’s § 9, at Kvinden
taber sin Ret, hvis hun i Barnsnød eller for Præsten gjør nogen
urigtig Bekjendelse om sin Barnefader. Om simpel Beliggelse
er nok, eller om det maa kræves, at Besvangrelse er paafulgt,
er tvivlsomt; de Fleste synes at antage det Sidste. Løftet om
Ægteskab maa være givet, før Besvangrelsen fandt Sted, og
behøver ikke at være affattet i en vis Form, naar det blot er
endeligt og alvorligt. Fr.’s § 3, som udtaler, at Løftet bør
afgives skriftligt med to Mænds Underskrift til Vitterlighed eller

1 Scheel p. 62, Gram p. 53. Den enslydende Bestemmelse i N. L. 6-13-2
er ophævet ved Kriminalloven 20 Aug. 1842 Kap. 28 § 12. Efter D. og N. L.
6-13-16 var den, der voldtog en ærlig Mø eller Enke, pligtig at ægte hende,
hvis den forskyldte Livsstraf eftergaves ham, men dette er bortfaldet henholdsvis
ved den danske Straffelov 10 Eebr. 1866 § 308 og den norske Kriminallov af
1842 Kap. 28 § 12.

2 Scheel p. 51, Gram p. 47, Collett p. 103.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free