Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 2. Beliggelse uden eller under Ægteskabsløfte.
heder («giftorätt») i dennes Bo, hvorimod den Dømte ikke har nogen
tilsvarende Ret. Mandens Maalsmandsret («målsmanskap») over
Hustruen (jvfr. nedenfor § io) er derimod afhængig af at Vielse
skeer, og det Samme gjælder maaske ogsaa om Hustruens Rettigheder
i Henseende til Mandens Navn og Stand. Naar egentlig Trolovelse
ikke har fundet Sted, men Manden dog har givet den Kvinde,
han beligger, Ægteskabsløfte, opstaaer der for hende en Ret til
at fordre Ægteskab, naar hendes Forældre samtykke deri,
forsaavidt hun er umyndig, 3: 10 G. B. og Fr. 8 Nov. 1872
§ 2. Hvis Kvinden gjør denne Ret gjældende og enten ved
vedkommende Domstol har faaet Løftet erklæret for bindende
(«fast») eller undergaaer den for Barnefødersker foreskrevne
Kirke-indledningsakt («kyrkotagning»)■som Mandens Fæstekvinde, hvortil
kræves hans til Præsten afgivne Samtykke, kan hun ikke længer
træde tilbage , men der opstaaer nu samme Ret og Pligt for
begge Parter som den , der ifølge 3: 9 G. B. gjælder mellem
Fæstefolk, der have havt Samleje, saa at navnlig enhver af dem
kan begjære, at Vielse skal skee, og i Vægringstilfælde ved
Dom blive erklæret for den Andens Ægtefælle. Dog er der
ifølge Fr. 3 April 1810 den Forskjel, at medens Forholdet
mellem Fæstefolk, der have havt Samleje med hinanden, kun kan
opløses efter de almindelige Regler om Skilsmisse, kan det
Forhold, som opstaaer ved Beliggelse og Ægteskabsløfte, som af
Domstolen er godkjendt eller er efterfulgt af Kirkeindledning som
Fæstekvinde,opløses ifølge Parternes Overenskomst ved Skilsmissebrev
fra Domkapitlet eller ifølge ensidigt Andragende fra den ene Part
ved kongelig Tilladelse. Til at frembringe de i det Foregaaende
omtalte Virkninger er et blot Samleje tilstrækkeligt, dog forudsætter
Kirkeindledning, at Besvangrelse har fundet Sted. Efter 5: 1 G. B.
var det vistnok ligegyldigt, om Samlejet havde fundet Sted før
eller efter Ægteskabsaftalen, men ifølge Kgl. Brev 10 Nov. 1772
har kun efterfølgende Beliggelse de angivne Virkninger. De
omtalte Tilfælde, hvor en Person ved Dom kan erholde sig erklæret
for en Andens Ægtefælle, benævnes sædvanligt «ofullkomliga
äktenskap». 1
’ Det her omhandlede Emne er paa flere Punkter meget omtvisteligt. Jvfr.
S.chrevelius p. 3, Fortalen p.XLV—LVIII, i Schmidts Jur. Arkif 15 Bind p.411: «Om
de i Sveriges Lag förekommande arter af äktenskap» og i Jur. foreningens tidsskr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
