- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
17

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 9- Ægteforeningen.

17

Samtykke, kan han delvis gjøre hende arveløs efter sig, hvis han
er hendes Ascendent, men er hun ikke hans Tvangsarving eller
ikke nærmeste Arving, kan han faae hende tilpligtet til at udrede
en Bøde til de Fattige, 6: 3 G. B. jvfr. Fr. 21 Dec. 1857.
I det i 6: 2 G. B. omhandlede særlige Tilfælde kunne
Forældrene gjøre den Søn eller myndige Datter arveløs, som
ind-gaaer Ægteskabet mod deres Villie. Endnu kan bemærkes, at
D. L. 5-2-69 og N. L. 5-2-70 give Regler for, hvorledes
Forholdet skal ordnes, naar en Person har indgaaet nyt Ægteskab
uden at skifte med sin første Ægtefælles Arvinger, og efter Sv.
L. 12: i G. B. forbryder den Efterlevende i dette Tilfælde en
Trediedel af sin Andel i Boet til den Førstafdødes Arvinger.

III. Om Ægteforeningen.

§ 9.

Ægteforeningen1 foregaaer derved, at Brudefolkene udtale
deres Beslutning at ville indgaae Ægteskab med hinanden for en
offentlig Embedsmand og derpaa af denne under Iagttagelse af
de foreskrevne Former erklæres for Ægtefæller, hvorhos der om
det Skete gjøres Tilførsel til en offentlig Protokol. Indtil den
nyeste Tid kunde Ægteforeninger kun skee ved Vielse af en
gejstlig Person, nemlig en Præst af Statskirken eller (i Danmark
og Sverige) for et Troessamfund, hvis Præster ere af Staten
anerkjendte som berettigede til at forrette Vielse, men nu er
Indgaaelsen af Ægteskab for den borgerlige Øvrighed (borgerligt
Ægteskab) hjemlet under visse særlige Omstændigheder. Da
Hovedhensigten hermed kun har været at indføre en anden
Stiftelses-form for saadanne Tilfælde, hvor det af religiøse Grunde kunde
være misligt at fastholde den gejstlige Vielse som Betingelse for
en Ægteforening med lovgyldig Virkning, kan borgerligt
Ægteskab ikke indgaaes, naar begge Parter ere Lutheranere, og
i Danmark og Sverige heller ikke, naar Parterne høre til
samme fra Statskirken afvigende Troessamfund, saafremt dettes
Præster ere anerkjendte af Staten som berettigede til at foretage
Vielse. I Norge kunne kun Statskirkens Præster forrette Vielse
med lovgyldig Virkning, og saadan Vielse kræves, ikke blot naar

1 Scheel p. 135, Gram p. 102, Collett p. 130, Schrevelius p. 53.

Nordisk Retsencyklopædi. II. 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free