Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
§ 9. Borgerligt Ægteskab.
begge Parter ere Lutheranere, men ogsaa naar kun den ene er
Lutheraner, medens den anden er Dissenter o: tilhører et andet
kristeligt Troessamfund end det lutheranske.
Kun udenfor de angivne Tilfælde er borgerligt Ægteskab
muligt. I Danmark kan det saaledes finde Sted, naar Parterne
høre til samme ikke anerkjendte Troessamfund eller ikke
tilhøre noget Troessamfund, eller naar de have forskjellig
Troesbe-kjendelse, selv om den ene hører til Folkekirken eller begge
tilhøre anerkjendte Troessamfund, L. 13 April 1851 §§ 1 og 2.
I alle disse Tilfælde kan imidlertid ogsaa gejstlig Vielse
benyttes , hvis nogen Præst, som er berettiget til med retlig
Virkning at udføre Vielse, er villig til at foretage den, jvfr.
L. 1851 § 8. I Norge er borgerligt Ægteskab ikke blot
tilladt, men den eneste Stiftelsesform for lovligt Ægteskab,
naar begge Parter ere Dissentere, eller naar den ene eller
begge ikke ere Kristne, L. 16 Juli 1845 §§ 6 og 7 og
L. 22 Juni 1863. I Sverige er den borgerlige Stiftelsesform
nødvendig, naar ingen af Parterne tilhører den lutherske Kirke
eller et Troessamfund med vielsesberettigede Præster, og det
Samme gjælder, naar en Kristen vil ægte en Jøde, men hvis
Parterne ellers tilhøre forskjellige Troesbekjendelser, og i det Mindste
den ene af dem er Lutheraner eller Medlem af et Troessamfund
med vielsesberettigede Præster, kunne de vælge mellem borgerligt
Ægteskab og gejstlig Vielse, Fr. 20 Jan. 1863 § 3, Fr. ang.
ändring i kyrkol. 31 Okt. 1873 § 2 og Fr. ang. främm. trosb.
31 Okt. 1873 § 5.
Den Øvrighed, for hvilken borgerligt Ægteskab indgaaes, er
i Danmark og Sverige i Byerne Magistraten (i de danske Byer, hvor
ingen Magistrat findes, er det Byfogden) og paa Landet
Herredsfogden eller Birkedommeren i Danmark og Kronofogden i Sverige.
Parterne maa møde personligt for Øvrigheden og udtale deres
Villie at ægte hinanden, hvorpaa Øvrigheden erklærer dem
for Ægtefæller, og det Forefaldne indføres i en offentlig Protokol,
dansk L. 13 April 1851 §§ 3-7, svensk Fr. 20 Jan. 1863 § 3
og svensk Fr. ang. främm. trosb. 31 Okt. 1873 § 5. Om
Maaden, hvorpaa borgerligt Ægteskab stiftes i Norge, hedder
det i Dissenterloven af 16 Juli 1845 § 6 kun, at det skeer ved
Oprettelsen af et Dokument for Notarius publicus, hvori Parterne
erklære sig for Ægtefolk, men i L. 22 Juni 1863 (om Ægteskabs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
