- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
26

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

§ il. Ægtefællernes Formueforhold. B. Gjæld. 26

Særeje i Betaling. Hvis Kreditor dog begjærer Udlæg deri, vil
Fogden nægte det, naar det oplyses at være Særeje, og er det
allerede blevet udlagt, kan den uansvarlige Ægtefælle søge det
tilbage. Gaaer den ene Ægtefælle fallit, skal Boet udlevere den
andens Særeje.

De angivne Grundsætninger komme ogsaa til Anvendelse
paa Ægtefællernes indbyrdes Forhold. Leve de i Formuefællig,
skal enhver Gjæld betales af det fælles Bo, og den ene
Ægtefælle eller dens Arvinger kunne ikke fordre Godtgjørelse af den
anden eller dens Arvinger, om end denne ved en ganske ulovlig
Handling har paadraget Boet Tab. Saaledes vil f. Ex. Udredelsen
af Bøder og Erstatning, som ere idømte en Ægtefælle, der har
gjort sig skyldig i en Lovovertrædelse, lige saa meget ramme
den uskyldige Ægtefælle. Er der fuldstændigt Særeje, maa
derimod den enes Formue ikke tages til Betaling af den andens
Gjæld, men skulde dette dog være skeet, maa der gives
Godtgjørelse. Hvis der er partielt Særeje, maa det i Mangel af
positive Bestemmelser antages, at den ene Ægtefælle ikke kan fordre,
at den Gjæld, som den anden alene er Debitor for, skal udredes
af dennes Særeje, hvilket dog i visse Tilfælde vilde være billigt.

Det vil af det Anførte sees, at i det sædvanlige Tilfælde, at
der er fuldstændigt Formuefællesskab, har Spørgsmaalet om, hvem
af Ægtefællerne der er personlig Debitor for en Gjæld, kun ringe
Betydning. Afgjørelsen heraf er derimod af Vigtighed, dels naar
der er Særeje, dels naar Formuefællesskabet ophører. Den
Ægtefælle, der bærer det personlige Ansvar for en Gjæld, kan nemlig
da ikke frie sig for den, naar Fællesboet ikke er tilstrækkeligt
til at betale den, men vedbliver at være Skyldner, saa at Kreditor,
naar den senere erhverver noget, kan søge Fyldestgjørelse deri.
Derimod kan den Ægtefælle, som ikke er personligt ansvarlig for
Gjælden, i det Højeste tilpligtes at levere det fra sig, som den
ved Delingen har modtaget af Fællesboet, jvfr. dansk Skiftelov
30 Nov. 1874 §§ 69 og 70.

II. De svenske Regler. 1

Gjæld stiftet før Ægteskabet paahviler den Ægtefælle, der
har stiftet den, med mindre den netop er paadraget for Ægte-

1 Schrevelius p. 83 og især E. V. Nordling, Om boskilnad, m. m.
p. 7. Jfr. ogsaa T. H. Aschehoug: Om Formueforholdet mellem Ægte-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free