- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
41

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 17- Skilsmissegrundene.

41

3) Anden Svig i Henseende til meget vigtige
Omstændigheder, f. Ex. fordulgt, uhelbredelig Afsindighed, jfr. Analogien
af de oven anførte Lovbud.

Foran i § 16 er bemærket, at de her nævnte foregaaende
Skilsmissegrunde efter svensk Ret ere Annullationsgrunde.

Skilsmissegrunde, indtraadte efter Ægteskabet, ere :

1) Hoer, D. L. 3-16-15-1, N. L. 3-18-15-1, S. L. 13: 1
G. B. Skilsmisse af denne Grund kan dog ikke erholdes,
a) naar den krænkede Ægtefælle har tilgivet Ægteskabsbruddet,
navnlig ved at søge Seng med den skyldige, b) naar begge
Ægtefæller have begaaet Hoer, uden at den, der sidst forsaae
sig, da havde tilgivet den anden, c) efter dansk og norsk Ret
naar den ene Ægtefælle ved Rufferi, Tyranni eller deslige har
fremkaldt den andens Brøde, d) efter svensk Ret naar Forseelsen
ikke er paatalt af den Krænkede inden den i Kundgj. 5 Dec. 1798
fastsatte Frist af et halvt Aar regnet fra den Tid, da den fik
Kundskab om Ægteskabsbruddet.

Efter svensk Ret skal Ægteskabet ubetinget opløses, naar
det begaaede Hoer tillige er Blodskam, Kgl. Förkl. 23 Marts
1807 Punkt 22.

Samme Virkning som Hoer har i Sverige den Omstændighed,
at Manden eller Hustruen har fordulgt at have havt Samleje med
en Tredie efter Fæstningen, men før Ægteskabet, 13: 7 G. B.

2) Dobbelt Ægteskab. Selv om det indgaaes i god Tro,
kan den første Ægtefælle paastaae Skilsmisse fra den, der har
giftet sig paany. At tage formelig Skilsmissedom ansees i det
Mindste i Danmark og Sverige ikke nødvendigt i dette Tilfælde.

3) Rømning (desertio malitiosa), D. L. 3-16-15-2 Nr. 1 og
2, N. L. 3-18-15-2 Nr. i og 2, dansk-norsk Fr. 29 Maj 1750,
Sv. L. 13: 4 G. B. Naar nemlig en Ægtefælle i den Hensigt
at ophæve Samlivet forlader den anden uden dennes Villie, kan
den forladte erholde Skilsmissedom. Uagtet Udtrykkene i de
anførte Lovbud antages det i Danmark og Norge ikke for
nødvendigt, at en egentlig Bortrejse har fundet Sted, men det er
nok, at Samlivet paa anden Maade modvilligt ophæves, f. Ex. ved
at Manden nægter Hustruen Adgang til den fælles Bolig, eller Hustruen
forlader denne eller nægter at følge Manden ved hans Flytning til

1 Scheel p. 281, Gram p. 175, Collett p. 213, Schrevelius p. 114.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free