- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
44

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

§ 18. Skilsmissedommens Virkninger. 44

der har gjort sig skyldig i Hoer , er der foreskrevet
Indskrænkninger i Henseende til nyt Giftermaal, D. L. 3-16-15-1 Nr. 4,
N. L. 3-18-15-1 Nr. 4, S. L. 13: 2 G. B. jvfr. foran § 5.
De adskilte Ægtefæller kunne paany træde i Ægteskab med
hinanden. I Danmark finder i saa Fald ingen egentlig Vielse Sted,
men der udkræves en Resolution fra Justitsministeriet, og
Ægteforeningen skeer ved at Parterne, efterat have stillet Forlovere,
for Præsten erklære at ønske Ægteskabets Fornyelse,
hvorpaa Præsten holder en Formaningstale til dem, Kgl. Resol.
20 Sept. 1815. Har nogen af Parterne i Mellemtiden været gift
med en tredie Person, forholdes dog paa sædvanlig Maade. I
Norge og Sverige maa der, naar de fraskilte Ægtefæller ville
gjenforenes, gaaes frem som ved ethvert andet Ægteskabs
Stiftelse, jvfr. svensk Kgl. Kundgj. 21 Marts 1835.

Formuefællesskabet ophører, og enhver af Parterne kan fordre
Opløsning af Formueforholdet og Udsondring af sin Del af Boet.
Hver af de adskilte Ægtefæller har Krav paa at erholde dels sit
Særeje og dels sin ved Lov eller Ægtepagt fastsatte Andel af
Fællesboet. Dette gjælder i Mangel af positive Bestemmelser i
Danmark og Norge ogsaa for den Ægtefælle, hvis Brøde har
bevirket Skilsmissen, men i Sverige er i visse Tilfælde den
Skyldiges Ret i formueretlig Henseende indskrænket, nemlig 1) Den,
der har begaaet Hoer, mister sin halve Andelsret og, hvis det
er Hustruen, tillige sin Morgengave, 13: 1 G. B. 2) Den
Bortrømte taber sin Andel af det fælles Gods og mister derhos
Nytten og Brugen af sit Særeje, saalænge den forbliver borte.
Begge Dele komme den forladte Ægtefælle til Gode, saalænge
den er ugift, men gaae, hvis den gifter sig, over til den Bortrømtes
Børn. Er der ingen Børn, skal den forladte Ægtefælle, naar den
indgaaer nyt Ægteskab, kun udlevere den Bortrømtes faste
Særejendomme og Andel i arvet Stadsejendom,’ 13: 4 og 5 G. B.
Paa samme Maade som den Bortrømte behandles den, der har
stræbt sin Ægtefælle efter Livet," Fr. 27 Apr. 1810. 3)
Endelig antage Nogle,11 at naar Mandens Brøde har foraarsaget
Skilsmissen, er Hustruen berettiget til at erholde sin
Morgengave.

1 Med Hensyn til Stadsejendom er der forøvrigt forskjellige Anskuelser, se
Schrevelius p. 139, Olivecrona p. 262.

2 Olivecrona p. 263.

3 Schrevelius p. 91.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free