- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
53

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53 § 21. Forældremagten.



de leve sammen i Ægteskab, fremtræde Rettighederne og
Forpligtelserne selvfølgelig nærmest som Faderens. Naar Forældrene
adskilles, hvad enten fuldstændigt eller i Henseende til Bord og
Seng, maa der tages Bestemmelse om Børnenes Fordeling mellem
dem. I Danmark og Norge maa Ægtefællerne, da særlige
Regler om dette Punkt ikke ere givne, ansees for ligeberettigede
i saa Henseende, selv om den ene ved sin Brøde har forvoldt
Skilsmissen eller Separationen, men i Sverige er der hjemlet den
Uskyldige Ret til at beholde Børnene hos sig, hvis den egner
sig til at opfostre dem, 15: 1 og 2 og 13: 3 G. B.
Overfor det Offentlige vedbliver dog vistnok begge Forældrenes
Forpligtelse til at underholde Børnene uden Hensyn til den mellem
dem skete Fordeling. Naar den ene Ægtefælle døer, .gaae
Forældrenes Rettigheder og Pligter over paa den efterlevende. Gifter
denne sig paany, bliver den nye Ægtefælle, saalænge
Ægteskabet bestaaer, delagtig i Forældreforholdet. Stifforældrenes
Pligter og Rettigheder overfor Stifbørnene ophøre i Norge og
Sverige med det Ægteskab, hvorpaa de grunde sig,1 men i
Danmark har Fr. 24 Jan. 1844 §9 paalagt saavel Stiffader som
Stifmoder i de der nævnte Tilfælde, som forøvrigt ere de
praktisk vigtigste, at underholde og opdrage Stitbørnene, som om de
vare deres egne Børn, ogsaa efter Ægteskabets Ophør, og
Stif-forældrene maa da i disse Tilfælde ogsaa have de til
Forældre-forholdet knyttede Rettigheder.

Det ægte Barn er berettiget til at bære Faderens Navn.
Efter dansk og norsk Ret er det tillige forpligtet dertil , saa
at Navneforandring kun gyldigt kan skee med kongelig Tilladelse.
Paa ægte Børn forplantes Faderens Adelskab i Danmark, 1-2-11
og Priv. 25 Maj 1671 §§2 og 6 (5), og i Sverige, hvorved dog
erindres, at adelig Værdighed, som er tildelt nogen i sidstnævnte
Rige efter Regjeringsformen af 6 Juni 1809, kun gaaer i Arv
til den ældste mandlige Efterfølger, Led efter Led og Gren efter
Gren. I Norge er Adelskab bortfaldet for alle, der ere fødte
efter Bekjendtgjørelsen af Loven af 1 Aug. 1821, se denne Lovs

1 Se om et i norsk L. 26 Juni 1821 § 16 omhandlet særligt Tilfælde
nedenfor § 24, og om Stifforældres Forpligtelse til at underholde Stifbørn, med hvem
de sidde i uskiftet Bo, Arveretten § 18.

* Scheel p. 508, Gram p. 266, Collett p. 298.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free