- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
55

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55 § 22. Forældre og uægte Børn.



Mand indrømmer Paterniteten eller dog ikke drister sig til at
aflægge den omtalte Ed, fastsætter i Danmark og Norge
Øvrigheden, i Sverige Retten, Størrelsen af det Bidrag, som han skal
udrede. 1 I Reglen skal dette ansættes til Halvdelen af, hvad
Barnets nødtørftige Underhold og Opdragelse koster, men det
kan under særlige Omstændigheder, saasom naar Moderen er død
eller ude af Stand til at ernære Barnet, ansættes højere, endog
til fuldt Vederlag, dansk Fr. 14 Okt. 1763 og PI. 6 Dec. 1839 § 2,
norsk L. 1 Aug. 1821 § 2 og norsk Fattigl. 6 Juni 1863 § 4,
Sv. L. 8: 7 A. B. Faderens Underholdningspligt vedvarer i
Danmark indtil Barnets fyldte fjortende Aar, men kan, hvis
extraordinær Forhold nødvendiggjøre det, og forsaavidt Faderen har
Evne, vedblive ud over denne Tid, dog selvfølgelig ikke længere,
end hvis Barnet var ægte, PI. 6 Dec. 1839. I Norge ophører
Underholdningspligten ubetinget, naar Barnet er femten Aar, Fattigl.
6 Juni 1863 § 4; i Sverige vedvarer den, indtil Barnet kan
forsørge sig selv, hvilket antages at være Tilfældet, naar det er femten
Aar. En Overenskomst mellem Barnefaderen og Moderen, om
hvor stort Bidrag førstnævnte skal erlægge, kan ikke overfor
det Offentlige (Fattigvæsenet) indskrænke hans Forpligtelse til
at sørge for Barnet.

Naar Barnefaderen døer, er det almindeligt antaget i
Danmark, at hans Bo kun er pligtigt at udrede de allerede forfaldne
Underholdningsbidrag men ikke at erlægge noget til Barnets
fremtidige Forsørgelse. For Norges Vedkommende er det ved
Arvel. 31 Juli 1854 §§ 5 og 38 fastsat, at naar der ikke
efterlades Enke eller ægte Børn, skal Boet, efterat Gjælden er betalt,
udrede Bidrag, indtil det uægte Barn er 15 Aar gammelt. Skulde Barnet
senere døe, før det fylder 15 Aar, falder den til dets Underhold
ikke medgaaede Del af Bidraget tilbage til Faderens Arvinger.
I Sverige antages’2 med Føje, at der i 8: 7 A. B. haves Hjemmel
for, at Faderens Bo, efterat Gjælden er betalt, maa udrede de
fremtidige Bidrag til det uægte Barns Underhold, dog saaledes,
at hvis der er uforsørgede ægte Børn, maa der tillægges disse
mindst en lige saa stor Sum til deres Underhold.

1 Om de extraordinære Midler til Inddrivelse af Alimentationsbidraget, som

i Danmark og Norge ere hjemlede, maa henvises til Processen.

* Nordling p. 91 og 211.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free