- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
64

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

§ 25. Umyndiggjorte.

uden Hensyn til Alder,1 D. L. 1-23-11, dansk-norsk Fr. 5 Marts
1734 § 5, norsk L. 11 April 1863 § 1, Sv. L. 19: 3 Ä. B.
At Hustruen i Danmark og Norge er umyndig uden Hensyn
til Alder og staaer under Mandens Værgemaal, er omtalt foran
i § 10, men dette Værgemaal er af en særlig Natur og ikke
undergivet de almindelige Værgemaalsregler.

Personer, som høre under Fattigvæsenets Forsørgelse, ere
i Sverige umyndige uden Hensyn til Alder, Fattigl. 9 Juni 1871
§ 35 >" fremdeles kunne Personer, som opholde sig i deres
Forældres Hus og der nyde fuldt Underhold, efter svensk Ret
ikke gyldigt forpligte sig, uagtet de ikke i Loven ere erklærede
for umyndige,3 Fr. 7 Juni 1749 § 4.

b. Paa Grund af Umyndiggjørelse. 4

En Person kan paa Grund af Vanvid, Ødselhed eller andre
Aarsager gjøres umyndig; i Danmark og Norge af
Øvrigheden, nemlig i Danmark Magistraten i Kjøbenhavn og ellers
Skifteretten som administrativ Autoritet, i Norge Borgermester
og Raad i Byerne og paa Landet Amtmanden, i Sverige ved
Rettens Dekret, D. L. 3-17-1, N. L. 3-19-1, Sv. L. 19: 4
A. B. En særlig Umyndiggjørelsesgrund hjemles i de norske
Fattiglove 6 Juni 1863 §9, nemlig at Fattigvæsenet er berettiget
til lade de under dets Forsørgelse staaende Personer erklære
umyndige.

I Danmark og Norge kunne kun saadanne Personer gjøres

1 D. L. 3-17-41 og N. L. 3-19-41 kunde vel synes at forudsætte, at Enken
er pligtig at have en Lavværge, som kan bistaae hende med Raad og Daad og
underskrive med hende til Vitterlighed i vigtige Tilfælde, men Praxis i Danmark
antager, at hun ikke behøver saadan Lavværge, og det samme er udtrykkeligt
udtalt i norsk L. n April 1863. I Danmark er Enkens Myndighed dog
forsaavidt indskrænket, som hun ikke maa være Borgen i kriminelle Tilfælde, 1-23-9,
og ikke sælge sin Jord uden næste Frænders Raad, 5-3-5, men sidstnævnte
Bestemmelse synes at være gaaet af Brug, og om Borgen i kriminelle Tilfælde
bliver der kun sjældent Spørgsmaal efter de nugjældende processuelle Regler. I
Norge er de tilsvarende Bestemmelser i 1 21-9 og 5-3-19 bortfaldne ved L. 11 Apr.
1863 jvfr. L. 27 Marts 1869.

2 Nordling p. 311.

3 Jvfr. Nordling p. 310, hvor det nærmere udvikles, at Retshandler
ind-gaaede med de her nævnte Personer i fiere Henseender ikke kunne antages at
skulle behandles efter de for Umyndige gjældende Regler.

1 Scheels Personret p. 121, Gram 320, Deuntzer Personret p. 32, Collett p. 448,
Nordling p. 300.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free