Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103 § 4- Arv paa Grund af Ægteskab.
Fr. 1845 § 2.1 Ved Lov 29 Dec. 1857 er nu Mandkjønnets
Berettigelse til dobbelt Lod aldeles hævet, jvfr. foran § 2, men
dette er kun fastsat med Hensyn til Delingen af Arven mellem
Slægtskabsarvingerne indbyrdes og bør vistnok ikke have
Indflydelse paa Beregningen af Ægtefællens Arv. Denne bliver altsaa
at opgjøre uden Hensyn til den nævnte Bestemmelse i L. 29 Dec.
1857.2 Er der f. Ex. tre Sønner og tre Døtre, faaer den
efterlevende Ægtefælle to Ellevtedele, hvorpaa Resten deles lige
mellem Børnene. Den omtalte Broderlod tilfalder dog ikke altid
Ægtefællen fuldt, thi ifølge Fr. 1845 § r5 maa denne aldrig
faa mere end en Fjerdedel af Arven efter Fradrag af, hvad der
ved Testamente er bortgivet, hvorved dog ikke tages Hensyn
til Legater, der ere bortgivne saaledes, at de alene skulle falde
enkelte Arvinger til Byrde.3 Er der f. Ex. en Søn og en Datter
og ved Testamente bortgivet en Sjettedel, bliver der fem
Sjettedele tilbage til Intestatarvingerne, og «heraf tilkommer der
Ægtefællen som Broderlod to Femtedele, (altsaa en Trediedel af hele
Arven), men da dette er mere end en Fjerdedel af fem
Sjettedele, maa Ægtefællens Lod nedsættes («beskjæres»), saa at den
kun erholder dette sidste Beløb (altsaa fem Fireogtyvendedele).
Den Ægtefællen efter det Foregaaende tilkommende Arvelod skal
ikke, saaledes som efter D. L. 5-2-19, tilbagebetales i Tilfælde
af nyt Ægteskabs Indgaaelse, Arvefr. 1845 § 16.
Naar der ikke efterlades Afkom, men dog andre
arveberettigede Slægtninge, arver Ægtefællen saavel efter dansk som
norsk Ret en Trediedel af den Afdødes Formue, og naar der
slet ikke efterlades arveberettigede Slægtninge, tilfalder hele
Boet den efterlevende Ægtefælle, dansk Arvefr. 1845 § r5 i
Slutn. og § 17, norsk Arvel. 1854 § 28.
Efter dansk Ret er Ægtefællen Tvangsarving, men ikke
efter norsk Ret, jvfr. nedenfor § 8.
1 Bornemann p. 144, Deuntzer p. 22.
2 Goos i Ugeskrift for Retsvæsen for 1868 p. 849, Scheel p. 249, Deuntzer
p. 22, Skibsted i Juridisk Ugeskrift for 1868 p. 209, jvfr. en Skiftedecision i
Ugcskr. f. Retsv. f. 1868 p. 550. Derimod antager Aagesen i sidstnævnte
Ugeskrift for 1868 p. 227 og for 1869 p. 17, at Ægtefællens Lod nu maa beregnes
som en Barnslod, se ligeledes C. E. F. Reinhardt: Om Beregningen af den
længstlevende Ægtefælles Broderlod (Kbhvn 1859).
3 Bornemann p. 149, Deuntzer p. 23, Aagesen i Ugeskr. f. Retsv. f. 1868 p. 240.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
