Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I IO
§ 8. Testationsrettens Grænser.
naar det befindes, at Bestemmelsen virkelig er til fælles Tarv,
hvorti hører, at der er tillagt hver enkelt Livsarving et saa
stort Vederlag, som med Grund kan antages at svare til
Tvangs-lodden. Til Oplysning herom indhentes der Erklæringer saavel
fra Øvrigheden som fra andre paalidelige og med Forholdene
bekjendte Mænd, saavidt muligt af den nærmeste Slægt. En
meget lignende Bestemmelse haves i den norske Arvel. 1854
§ 36, der bemyndiger Regeringen til at konfirmere Testamenter,
hvori en Person, som driver Handel, Fabrik eller anden industriel
Virksomhed bestemmer, at Næringen med alt Tilbehør af faste
og løse Ejendele udelt skal tilfalde en eller flere af hans
Livsarvinger for en vis i Testamentet nævnt Sum, saaledes at de
øvrige Arvinger skulle af den dem deraf lovligen tilkommende
Arv for en vis opgiven Tid kun nyde lovlige Renter mod
antagelig Sikkerhed. Findes der blandt de borttesterede Ejendomme
Jordegods, forbliver dog Enhvers Odels- og Aasædesret
ufor-krænket, jvfr. P’amilieretten og nedenfor § 16. Ligesom efter
den danske Arvefr. er det en Betingelse for Konfirmationens
Meddelelse, at det, efterat Erklæringer fra Øvrigheden og sagkyndige
Mænd, saavidt muligt blandt den nærmeste Slægt, ere indhentede,
befindes, at Virksomhedens eller Ejendelenes Betydelighed og
Familiens sande Gavn gjør den trufne Disposition tilraadelig.
Den citerede norske Lovbestemmelse tilføjer, at hvis Arveladeren
lever i Ægteskab paa den Tid, da et Testamente af det omtalte
Indhold oprettes, udfordres Ægtefællens Samtykke. Efter dansk
Ret vil dette i Reglen ligeledes være nødvendigt, men dog ikke
naar det er Manden, som har oprettet Testamentet, og han ikke
lever i Formuefællesskab med Hustruen. — Endnu maa
bemærkes, at i Danmark have Sædegaardsejere, som i Henhold til
den anførte Bestemmelse i Arvefr.s § 27 ville lade deres Gaard
gaae over til en enkelt Livsarving, Ret til at disponere over
deres halve Bo til Fordel for den Arving, som de ville tillægge
Sædegaarden, men naar denne Ret benyttes, kunne de kun
testere over en Fjerdedel af deres øvrige Formue til Fordel
enten for de andre Børn eller for Fremmede, Arvefr.s § 27
sidste Stykke.
b. Den danske Arvefr.s § 28 og den norske Arvelovs § 37
tillade Forældre med kongelig Konfirmation at oprette
Dispositioner, hvorved deres Livsarvingers Arvemidlcr sættes fast enten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
