- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
127

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 20 § 13- Arvingernes Forhold til Kreditorerne.



sig til Arvingen og hele hans Formue, den arvede som den ikke
arvede.1 Hvis der er flere Arvinger, kunne den Afdødes
Kreditorer søge dem alle i Forening eller hver enkelt for hans Del.
Som Regel opstiller Loven, at Arvingerne kun ere
forholdsmæssigt (pro rata) ansvarlige for Gjælden, nemlig hver i Forhold til
sin Arveret, D. L. 5-2-83, dansk Skiftel. § 53, jvfr. §81, N. L.
5-2-84, og kan en enkelt Arvifig ikke udrede sin Andel, ere de
Andre ikke subsidiært ansvarlige for ham. Ifølge de nys nævnte
Lovsteder er der imidlertid meget omfattende Undtagelsestilfælde,
hvor Arvingerne hæfte for Gjælden en for alle og alle for en
(in solidum), nemlig:

1. Naar den Afdøde i Gjældsbrev har forpligtet sine
Arvinger en for alle og alle for en.

2. Naar der i Boet findes Kongens Penge eller andre
offentlige Midler, og Arvingerne dele Arven uden først at udrede
saadan Gjæld.

3. Naar Kreditor, før Boet deles, begjærer Betaling, men denne
nægtes ham, hvilken Regel vistnok er anvendelig, selv om
Kreditors Fordring ikke er forfaldet til Betaling. - Det er imidlertid
ikke paalagt Arvingerne at vente en vis Tid, før de dele Boet,
og de kunne altsaa ved hurtigt at ende Skiftet, afskjære
Kreditorerne fra Adgangen til at benytte den her omtalte Maade til
at erholde solidarisk Ret mod Arvingerne.

b. Offentligt Skifte med beneficium inventarii. Skiftet
har i dette Tilfælde Karakteren af et Retsmiddel for Kreditorerne
og foregaaer efter Regler, der væsentligt stemme med Reglerne
for Konkursbehandling3, jvfr. dansk Skiftel. Kap. 3. Først og
fremmest skal hele Boet opgjøres, og al Gjæld betales. Skulde
der derefter blive et Overskud, udloddes det til Arvingerne.
Hvis der efter Skiftets Slutning fremkommer Gjældskrav, som
skulde have været betalte af Boet, hvilket forøvrigt ikke let
kan forekomme, da Kreditorerne indkaldes ved præklusivt
Proklama, ere Arvingerne ifølge Fr. 8 April 1768 ikke pligtige at
udrede mere, end hvad de have modtaget, og det uden at svare
Renter for den Tid, i hvilken de have havt det i Hænde.

1 Jfr. dog Norsk Retstidende f. 1878 p. 285.

2 Schweigaard i Norsk Retstidende f. 1871 p. 764.

3 Jvfr. herved B. Getz: «Om Dødsbo med uovertaget Gjældsansvar» i Norsk
Retstidende f. 1878 p. 273.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free