- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
132

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 20

§ 13- Arvingernes Forhold til Kreditorerne.

stige nogen Kreditor paa Andres Bekostning, have handlet paa
den angivne Maade, skulle de blot erstatte Skaden, men
udelukkes ikke fra Arvsfragaaelse, Fr.s § 24.

Hvis der, efterat den omtalte Deliberationsfrist er udløbet,
kommer Gjældskrav frem, som dengang vare Arvingerne
ubekjendte, kunne de atter fragaae Arv inden en Maaned fra den
Dag, de fik Kundskab om Gjælden, Fr. § 5. Arvingerne ere
pligtige til, om forlanges, med Ed at bekræfte deres Angivelse
af Tiden, da Gjælden blev dem bekjendt1; vægre de sig herved,
maa de svare til Gjælden, Fr. § 12. De Fleste synes at
antage , at saadan senere Arvsfragaaelse medfører Ansvarsfrihed
ogsaa for den tidligere kjendte Gjæld.2

Naar en Arving fragaaer Arv, gjælder det for alle Arvinger,
for hvis Vedkommende Deliberationsfristen ikke allerede er
udløbet, Fr. § 19. Naar en Arving fragaaer Arv, kan imidlertid
en anden Arving, ja endogsaa en saadan Testamentstager,3 hvem
en bestemt Kvota af Boet eller Ret til Overskuddet er tillagt,
tiltræde Boet, dog maa Begjæring herom fremsættes for Retten
senest paa den Dag, hvortil Kreditorerne ere indkaldte i den
offentlige Stævning, der af Retten er udstedt ifølge den første
Arvings Konkursbegjæring, og fremdeles maa der stilles
Sikkerhed for al vitterlig Gjæld, Fr. § 6. Herved er at mærke, at
naar alle Arvinger fragaae Arv, bliver Boets mulige Overskud,
efterat al Gjæld er betalt, delt mellem Arvingerne4, Fr. § 27.
Men naar en eller flere Arvinger fragaae Arv, og en anden
tiltræder Boet, tilfalder dettes Overskud ham alene, idet han efter
oftnævnte Fr.s § 28 ikke er pligtig at aflægge Regnskab for de
Andre, uden forsaavidt der efter hans Tiltrædelse af Boet
fremkommer hidtil ukjendte Bomidler. Dog have Testamentstagere,
hvem der er tillagt en vis Gjenstand eller et vist Pengebeløb,
samme Ret som ellers, og Eneretten til Overskuddet haves heller
ikke overfor Arvinger, der vare umyndige, da Boet tiltraadtes.
Myndige Arvinger og de Testamentstagere, hvem en Kvota eller

1 Nordling, Om boskilnad m. m. p. 141.

2 Nordling, Om boskilnad m. m. p. 158.

Testamentstagere behøve derimod ikke at fragaae Arven for at undgaae
Gjældsansvar.

4 Udtrykket «urarfvagoreise» er derfor ikke ganske korrekt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free