- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
133

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 20 § 13- Arvingernes Forhold til Kreditorerne.



Boets Overskud er tillagt, miste derimod al Ret, naar de uden
at have lovligt Forfald undlade at benytte sig af den dem i
Fr. § 6 anviste Udvej. Ifølge denne § kan den, der har
fra-gaaet sin Arv, tage sin Konkursbegjæring tilbage, naar en anden
erklærer at ville tiltræde Boet, og da overtage det i Forening
med denne, dog skal Sikkerhed stilles for al vitterlig Gjæld
inden en Uge. Samme Ret har enhver tredie Arving og
endvidere de Testamentstagere, hvem en bestemt Kvota eller Boets
Overskud er tillagt.

Naar Arvsfragaaelse er skeet, behandles Boet i alt
væsentligt efter de almindelige Regler i Konkursloven 18 Sept. 1862 ’.
— Have Arvingerne allerede erholdt noget af Boet før
Arvs-fragaaelsen (hvilket kan indtræffe, naar det er paa Grund af ny
fremkommen Gjæld, at de fragaae Arv), maa de tilbagelevere
det Modtagne eller dets Værdi, om det ikke forefindes, og
erstatte den oppebaarne Rente eller Indtægt, dog godtgjøres
nødvendig og nyttig Bekostning, Fr. om urarfvagörelse § 13, jvfr.
§§ 14 og 15.

Naar Arvingerne ikke fragaae Arv, blander det Offentlige
sig ikke i Skiftet; men dette forrettes af Arvingerne selv. Vel
byder 12: 2 Ä. B.,’2 at alle Arveskifter skulle skee i redelige
og troværdige Mænds Nærværelse ligesom tilforn er sagt om
Ejendommens Optegnelse, men disse Mænd ere kun Vidner og
kunne ikke tage Bestemmelse om Delingen. Heller ikke de
Mænd, som af Magistraten i Stæderne forordnes til Booptegnelse,
have Ret eller Pligt til at blande sig i Skiftet.3 Arvsfragaaelse
er ikke lovbefalet, naar en eller alle Arvinger ere umyndige
eller fraværende, og heller ikke finder i saa Fald noget særligt
offentligt Tilsyn med Skiftet Sted, men de Paagjældendes Tarv
varetages efter de almindelige Regler ved deres Værger, jvfr.
Fr. 31 Maj 1793 og Kgl. Brev 11 Juli 1806. Dog findes
enkelte Bestemmelser,4 sigtende til saadanne Arvingers
Be-tryggelse, saasom Fr. om urarfvagörelse § 22, hvorefter Værger
for Umyndige eller Fraværende, der forsømme at benytte Ad-

1 Nordling, Om boskilnad m. m. p. 144.

2 Nordling p. 121.

3 Naumanns Tidsskrift f. 1876 p. 66 nederst, men dog Schrevelius p. 228.

4 Om 9.4 Ä. B. sidste Membrum se Nordling p. 111.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free