- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
139

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 16. Bornholmske Selvejergaarde.

139

gaae Mænd for Kvinder, blandt Mænd den yngre fremfor den
ældre, men blandt Kvinder den ældre fremfor den yngre. Hvis
Gaarden ved Arv var erhvervet af Arveladeren, tilkommer
Adgangsretten først dennes Afkom, derpaa de Beslægtede i de tre
første Sidelinier efter hverandre af fædrene Slægt , hvis Gaarden
er arvet efter fædrene Frænder, og af mødrene Slægt, hvis den
er arvet efter mødrene Frænder. Derpaa har Arveladerens
efterlevende Ægtefælle Adgangsret, og endelig Ascendenter i første
og anden Grad med de fra dem udgaaende Sidelinier i den
Slægt, hvorfra Gaarden ikke er arvet. Hvis Gaarden var kjøbt
af Arveladeren før hans Ægteskab, tilfalder den først hans
Afkom og derpaa den nærmeste Arvclinie, fædrene Slægt fremfor
mødrene. Er den kjøbt under Ægteskabet, falder den først i
Arv ved begge Ægtefællers Død, Reskr. 5 Marts 1777, og
tilkommer da først de fælles Børn, derpaa Særkuldbørnene og
derefter den nærmeste Slægt, Mandens fremfor Hustruens og
fædrene Frænder fremfor mødrene. I alle Tilfælde, hvor den
Afdødes efterladte Ægtefælle efter det Anførte staaer tilbage for
en Adgangsberettiget, kan den, hvis sidstnævnte er dens eget
Barn, beholde og bruge Gaarden for sin Livstid, men
Stifforældre maa fravige Gaarden inden et Aar. Er der flere Gaarde
efter en Arvelader, kan Adgangsret kun gjøres gjældende til en
af dem. Arveladeren kan bestemme, hvilken Gaard der skal
tilfalde den Adgangsberettigede, og er saadan Bestemmelse ikke
truffet, kan denne vælge, hvilken han vil. De øvrige Gaarde
tilfalde paa samme Maade de andre Arvinger efter den oven
angivne Orden.

2. For Norges Vedkommende maa her omtales
Aasædes-retten, 1 som ifølge Grundl. 4 Nov. 1814 § 107 ikke maa ophæves.
De nu gjældende Hovedbestemmelser findes i L. ang.
Odels-retten og Aasædesretten 26 Juni 1821, som har afløst de ældre
Regler desangaaende i N. L. 5-2-63 og flere senere Love.
Aasædesretten, som har stor Lighed med den ovenfor omtalte
bornholmske Adgangsret, har Hensyn til alt Jordegods paa Landet
med Undtagelse af Bjergværker, Fabrikker og Manufakturer og
den Jord, som til sammes Drift er henlagt. Den bestaaer i en

1 U. A. Motzfeldt, üm Odels- og Aasædesretten, Christiania 1846,
Hallager p. 213.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free