- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske familie- og arveret ved I.H. Deuntzer /
152

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 50

§ l9- Andre Successorer end egentlige Arvinger.

uden Hensyn til Boets Utilstrækkelighed.1 I Sverige gjælder
derimod den lignende Regel som i Danmark, at
Singulartestaments-tagere kun have Krav paa at erholde det dem i Testamentet
Givne, forsaavidt Boet strækker til, jvfr. Fr. om urarfvag. § i
og Forudsætningen i Fr. 4 Marts 1862 §9, ifølge hvilken enhver
Testamentstager kan fordre, at der udstedes Proklama til
Kreditorerne. Efter de i Sverige gjældende Regler om Booptegnelse
ville Arvingerne her uden Vanskelighed kunne føre Bevis for
Boets Utilstrækkelighed. Hvad Universaltestamentstagere angaaer,
er det efter Beskaffenheden af deres Ret selvfølgeligt, at de staae
tilbage for Kreditorer, og at deres Krav mod gjældsansvarlige
Arvinger er afhængigt af, om Boet giver Overskud.

I Henseende til Maaden, hvorpaa Legatarers Ret gjøres
gjældende i Danmark og Norge, bemærkes, at naar offentligt
Skifte finder Sted, vil Legataren ligesom andre i Boet Interesserede
derigjennem erholde, hvad der tilkommer den. Skiftes der privat,
ere Legatarerne ikke berettigede til at blande sig i Boets
Behandling, men maa holde sig til Arvingerne. I Danmark antage
vistnok de Fleste, at naar Arvingerne, uagtet de kjendte
Testamentet, have delt Boet mellem sig uden at fyldestgjøre Legataren,
ere de ansvarlige overfor denne en for alle og alle for en, og samme
Opfattelse er almindelig i Norge’2 for de Legatarers Vedkommende,
hvem bestemte Gjenstande eller Summer ere tillagte, uagtet
Udtrykkene i Arvel. § 46 kunde vække Tvivl, om ikke
Lega-tarernes Ret til solidarisk Tiltale mod Arvingerne ligesom
Kreditorernes er betinget af, at de have forlangt Betaling af Boet,
før det skiftes, jvfr. foran § 13. Overfor de Legatarer, hvem
der er tillagt Livrente, Føderaad eller anden aarlig Indtægt, ere
Arvingerne ifølge norsk Arvel. § 47 kun ansvarlige i Forhold
til deres Lods Størrelse. Den cit. § 47 foreskriver endvidere,
at naar saadan Indtægt er legeret, uden at Testamentet
bestemmer, hvorledes dens Udredelse skal betrygges, skal den
fornødne Kapital af Arvemidlerne afsættes og sikres ligesom for
Umyndiges Midler er anordnet, hvis Arvingerne ikke paa anden
Maade ville eller kunne stille betryggende Sikkerhed derfor. I

1 Schweigaard, Om Konkurs m. m. p. 66 og 252.

2 Schweigaard i Norsk Retstid. f. 1871 p. 765.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-1/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free