- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
3

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 3- De obligatoriske Retsforholdes Inddeling.

3

kan tilbagesøges, at Forpligtelsen kan danne Grundlag for
bindende Sikkerhedsstillelse o. L.1 Saadanne Forpligtelser har man
kaldet ufuldkomne eller naturlige i Modsætning til de fuldkomne,
civile. Denne fra Romerretten hentede Skjelnen, hvis Berettigelse
tildels er bleven bestridt, har i den nordiske Ret ingen væsentlig
Betydning, idet den navnlig kommer til Anvendelse i forholdsvis
faa Tilfælde.

§ 3.

De obligatoriske Retsforholdes Inddeling.

Efter Romerrettens Mønster have Theoretikerne i Regelen
inddelt de obligatoriske Retsforhold efter de retsstiftende
Kjendsgjerningers Forskjellighed. Som de to store Hovedklasser
opstilles Fordringsrettigheder stiftede ved Kontrakt og
Fordrings-rettigheder stiftede ved Retsbrud.2

Mod denne Ordning af Stoffet er der vistnok blevet indvendt,
at den sidste Klasse af Retsforhold ikke hører hjemme i
Obligationsretten, hvis Regler i første Række har en retsanordnende
Karakter.3 Da det imidlertid maa erkjendes, at, tiltrods for
Retsforholdenes Forskjellighed, fælles Regler i ikke ringe
Udstrækning komme til Anvendelse paa begge Klasser, og da ialfald
ingen anden Del af Retssystemet omhandler de formueretlige
Virkninger af Retsbrud, vil den sædvanlige Inddeling her blive
bibeholdt.

Udtrykket «Fordringsrettigheder stiftede ved Kontrakt»
tiltrænger imidlertid en Forklaring. Overensstemmende med
Sprogbrugen og med den traditionelle Opfatning ledes herved Tanken
hen paa en i et fælles Samtykke begrundet Retshandel. Som
senere (§ 9) skal blive omhandlet, er der i den nyere Tid
— navnlig af danske Theoretikere — gjort gjældende, at
Grundlaget for disse Obligationsforhold ikke er det fælles
Samtykke, men Villieserklæringen. I den følgende Fremstilling vil

1 Gram II, i, S. 14—15, Hallager-Aubert I, S. 68—69, Schrevelius II,
S. 341 ff., Ørsted, Hdbg. V, S. 106; om anden Forklaring af disse Fænomener:
Lassen, Alm. D. S. 320 jfr. 10—11 og Sp. D. S. 1x6—117, 170.

2 Gram II, 1, S. 15—17, Hallager-Aubert I, S. 3—4, Aubert S. 5—6
jfr. Lassen, Alm. D. S. 14—15. Schrevelius II, S. 363.

3 Jfr. Goos: Forelæsninger om den almindelige Retslære I, S. 147, 154—155.
Aagesen: Indledning, S. 84—85, herimod Lassen, Alm. D. S. 73.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free