- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
7

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7 § 4- Personerne i de obligatoriske Retsforhold.



Sædvaneret. Efter svensk Ret svarer derimod hver af
Med-skyldnerne blot for en forholdsmæssig Brøkdel, del efter
hufvud-talet.1 Dette udledes væsentlig deraf, at denne Regel positivt
er udtalt af Loven i flere Tilfælde, se H. B. io—li om Borgen
och Promulgationslag till Utsökningslagen io Aug. 1877 § 10,
8 Mom. om Gjældsforskrivelser, jfr. A. B. 23—5.

I Almindelighed er i ovennævnte Tilfælde det solidariske
Ansvar principalt, saaledes at hver enkelt Skyldner er forpligtet
til paa Anfordring at erlægge den fulde Ydelse. En vigtig
Undtagelse herfra danner Kautionsforholdet efter dansk og norsk
Ret.2 Medmindre det Modsatte udtrykkelig er vedtaget, antages
nemlig de ved et fælles Forløfte bundne Personer kun at have
overtaget en subsidiær, solidarisk Forpligtelse. Naar saaledes
Fordringshaveren efter forgjæves at have søgt Fyldestgjoreise
hos Hovedskyldneren, gjør Krav gjældende mod en af
Kautionisterne, er denne principalt kun forpligtet for sin
forholdsmæssige Brøkdel og kan fordre, at det Øvrige først søges
indtalt hos hans Medforpligtede (beneficium divisionis), jfr. D. L.
i—23 —13 og 14, N. L. i—21 —13 og 14.

Ogsaa den svenske Ret kjender et subsidiært solidarisk
Ansvar. Frdn. 4de Marts 1862 § 5, jfr. § 18, bestemmer nemlig,
at naar, af flere solidarisk forbundne, nogen er ophørt at være
forpligtet som Følge af Tiaars-Præskriptionen (se nedenfor § 27),
indtræder for de andres Vedkommende alene et begrænset Ansvar,
idet hver enkelt principalt kun hæfter pro rata (efter hufvudtalet)
og subsidiært bærer en forholdsmæssig Del af det Ansvar, som
opstaar ved at Forpligtelsen for Nogens Vedkommende ikke kan
kræves opfyldt (t. Ex. som Følge af Uvederhæftighed). Ved
disse Fordelinger medregnes de, hvis Forpligtelse er præskriberet,
saaledes at Fordringshaveren bærer det heraf opstaaende Tab.
Disse Bestemmelser antages efter den i Praxis gjældende
Fortolkning ligeledes at komme til Anvendelse, naar Fordringshaveren
frivilligt har frafaldt sit Krav ligeoverfor enkelte af de solidarisk
Forpligtede.3 Analogisk opstilles derhos lignende Regler for

1 Schrevelius II, S. 348. Agardh; Om borgen S. 76, jfr. Lagkom. H. B.
S. 3 — 14.

2 Gram II, i, S. 39 ff., 2, S. 772 — 773. Hallager-Aubert II, S. 496 ff.,
Lassen, Sp. D. § 39.

3 Agardh: Om borgen, S. 73.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free