Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO § 5- Om Gjenstanden i Almindelighed.
væsentligt som Prisen, hvorfor en Ting kjøbes, kan være uafgjort
mellem Parterne. I saa Fald vil, naar man ikke har nogen
underforstaaet Maalestok for Prisbestemmelsen at falde tilbage
paa, et retsligt Skjøn være bestemmende. Negativt kan dog
den Grænse opstilles, at der ikke kan siges at foreligge nogen
Forpligtelse, naar Opfyldelsen ganske er overladt Skyldnerens
Forgodtbefindende.
Endvidere maa Forpligtelsens Gjenstand ligge inden
Mulighedens Grænser.1 Umuligheden kan være faktisk eller retslig,
objektiv — naar den er tilstede for Alle — eller subjektiv, naar
den er tilstede for Skyldneren. I alle disse Tilfælde kan
selvfølgelig Ydelsen ikke fordres erlagt; derimod kan i visse Tilfælde
Fordringshaveren have Ret til en subsidiær Ydelse, Erstatning.
Hvad særlig angaar Virkningerne af, at en kontraktmæssig
Forpligtelses Opfyldelse allerede ved dens Overtagelse er umulig,
skal herom nærmere handles i efterfølgende Afsnit.
En retslig Forpligtelse er heller ikke tilstede, naar Gjenstanden
er stridende mod Lov eller Ærbarhed.2 Denne Sætning, der
fremgaar af almindelige Retsprinciper, er for dansk og norsk
Rets Vedkommende udtrykkelig udtalt i L. 5 — 1—2. Stridende
mod Loven ere selvfølgelig de Obligationer, som ved udtrykkelig
Lovforskrift forbydes eller erklæres ugyldige; saasom ifølge D. L.
5—2—81, n. L. 31 Juli 1854 § 73, Lovgivningens Forbud mod
at betinge Renter, der overskride et vist Beløb o. fl. Men selv
om en Forpligtelse ikke rammes af saadanne positive Lovbud,
maa den dog negtes retslig Kraft, naar den er imod Lovens
Aand og Grundsætninger. Heraf, saavelsom af Fordringen om,
at Retsforholdet ei maa være stridende mod Ærbarhed, udledes
navnlig Ugyldigheden af Retshandler, hvis Gjenstand er
Menneskets Liv, Ære, personlige Frihed o. L.
Paa den anden Side følger af Bestemmelsen i D. og N. L.
5 — i—2 og i svensk Ret af almindelige Retsgrundsætninger, at
1 Gram II, i, S. 58—59, Schrevelius II, S. 340, 383, Nordling,
Anteck-ningar S. 68, Lassen, Alm. D. S. 5.
2 Gram II, 1, S. 121 ff., Hallager-Aubert I, S. 12 ff., Aubert S. 31, Lassen,
Alm. D. § 12, Ørsteds Hdbg. V, S. 89 ff., Schrevelius I, S. 169 f., II, 340,
384. «Om Retshandler, der stride mod Lov eller Ærbarhed» i N. Retst. 1872,
S- 305 ff. (af O. P.). Nordling, Anteckningar S. 66—67, jfr. Aagesen,
Indledning S. 43 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
