- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
13

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13 § 6. Skadeserstatning.



Indgaaelse udledede (stiltiende) Garanti for Kontraktens Opfyldelse.
Vigtige Anvendelser af denne Sætning indeholdes i Læren om
mora (§ 15) og om Vanhjemmel (§ 16).

Selvfølgelig kan ogsaa Skadeserstatning være den
umiddelbare Gjenstand for en kontraktmæssig Forpligtelse; det vigtigste
Exempel herpaa er den saakaldte Assurance-Kontrakt, hvorom
intet særligt er at bemærke i Obligationsrettens almindelige Del.
Udenfor Obligationsrettens Omraade kan ligeledes Erstatningspligt
indtræde i visse Tilfælde, f. Ex. ved Expropriation.

Efter sit Begreb forudsætter Skadeserstatning, at Et gives i
et Andets Sted. Med Skadeserstatning maa saaledes ikke
forvexles den Gjenoprettelse af en tidligere bestaaende Tilstand,
som finder Sted, naar en Ting i Kraft af Vindikationsret
tilbageleveres Eieren, eller naar et kontraktmæssig erlagt Vederlag
tilbagegives, fordi den betingede Ydelse af en eller anden Grund
ikke leveres.

Skadeserstatningsmaterien har i de nordiske Lande i det Hele
kun været Gjenstand for en sparsom Behandling af Lovgivningen.
Dette gjælder ikke mindre Betingelserne for, at Erstatningspligt
indtræder, end Reglerne om Erstatningsansvarets Omfang, om
hvilke i nærværende Paragraf særlig skal handles. De almindelige
Grundsætninger maa i Regelen udledes af Lovgivningens Aand
og af Forholdets Natur, og i Mangel af positive Lovforskrifter
have — endogsaa i væsentlige Punkter — afvigende Meninger
været fremsatte. Vigtige Bestemmelser indeholdes dog nu i de
nyere kodificerede Straffelove (dansk Lov 10 Febr. 1866, norsk
Lov 20 Aug. 1842, svensk Lov 16 Febr. 1864).

Som en almengjældende Begrænsning af Erstatningsansvaret
maa det opstilles, at kun den materielle eller økonomiske
Skade kan fordres godtgjort.1 Krænkelse af andre Retsgoder end
Formuen kommer saaledes ikke i Betragtning, uden forsaavidt
som herved gjøres Indgreb i Personens materielle Velfærd; en
Tings Affektionsværdi erstattes altsaa ikke. 2 Undtagelsesvis
hjemler dog Loven i visse Tilfælde Erstatning for ideel Skade,
se saaledes: D. L. 1—21—21 og den tilsvarende Bestemmelse i

1 Gram II, i, S. 69, II, 2, S. 840—841, 900—901, Hallager-Aubert II,
S. 530, Aubert S. 52, Lassen, Alm. D. S. 78—79, Schrevelius II, S. 411.

2 Gram II, 2, S. 901, Hallager-Aubert II, S. 533, Aubert S. 56, Lassen,
Alm. D. S. 124, Schrevelius II, S. 411—412.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free