- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
25

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 9’ Retsforholdets Grundl ag.

25

Under den saaledes raadende Dissents maa det imidlertid
ansees for at være almindelig erkjendt, at en Forpligtelse ikke
opstaar alene i Kraft af en Villieserklæring, der kun er
Udstederen selv bekjendt, eller kun er meddelt uvedkommende
Personer, selv om den anden Part ved et Tilfælde har faaet
Kundskab derom, jfr. dog som en særlig Undtagelse, Vexellovene
af 1880, § 21, 3. Efter den Theori, der bestrider
Nødvendigheden af en Fællesvillie, maa Løftet eller Tilsagnet være givet
fra den, der skal forpligtes, til den, der skal have Retten.
Ogsaa fra dette Synspunkt medgives det altsaa, at saafremt
denne Sidste er en fraværende Person, er det ikke tilstrækkeligt,
at Villieserklæringen er afsendt til hans Adresse, den maa ogsaa
have naaet ham. Saalænge dette ikke er skeet, staar det i
Afsenderens Magt at stanse det Bud, hvem han har paalagt at
overlevere Villieserklæringen. Post- eller Telegrafvæsenet er i
saa Henseende at anse som Afsenderens Bud, se d. Postlov
7 Jan. 1871 § 26, n. L. 3die Mai 1871 § 44, jfr. Regi. 27 Oktbr.
1860 §3 2, s. Poststadga 23 Juni 1887 §§ 52—55, Regi. 26 Marts
1886 § 27. Indtræffer Tilbagekaldelsen før eller samtidig med
Tilsagnet, er ingen Forpligtelse stiftet.

Uoverensstemmelsen fremtræder derimod, hvor der spørges
om, naar det afgjørende Tidspunkt for Retsstiftelsen er indtraadt.

Den ovennævnte nyere Theori, som maaske nu bør betragtes
som den raadende i dansk Ret, opstiller som afgjørende det
Øieblik, da Tilsagnet er kommet til dens Kundskab, som skal
have Retten. Fra dette Tidspunkt af er nemlig efter denne
Lære hos ham vakt en berettiget Forventning. Hvor der handles
om Tilsagn givet til en Fraværende, har det dog været antaget,
at Principet tildels maa undergaa en Modification. Noget Bevis
for, at Tilsagnet er kommet til Adressatens Kundskab menes
nemlig i Regelen ikke at kunne tilveiebringes, og man har derfor
lært, at Tidspunktet, da Villieserklæringen er kommet i
Adressatens Besiddelse, maa betragtes som bestemmende. Besiddelsen
tillægges altsaa under denne Forudsætning Virkningerne af en
Lovsformodning for, at Erklæringen er kommen til Adressatens
Bevidsthed.1

1 Goos, Alm. Retslære S. 228 — 230, jfr. S. 217 ff., Lassen, Alm. D.

S. 16—18.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free