- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
27

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27 § io. Trediemands Retserlivervelse ved Andres Kontrakt.



til de kontraherende Parter betegnes enhver udenfor
Kontrakts-forholdet staaende Person som «Trediemand».

Den moderne Retsopfatning anerkjender imidlertid
Muligheden af, at Trediemand, som Følge af Parternes Aftale
inddrages i Obligationsforholdet paa en Maade, der var Romerretten
ganske fremmed. Man er gaaet ud fra, at naar A. har
ligeoverfor B. paataget sig en Ydelse til C., erhverver B. en Ret
til at kræve Ydelsen erlagt til C. Heraf er videre udledet, at
A. og B. kunne komme overens om at indrømme C. Ret til
selv at indtale den mellem dem omkontraherede Ydelse, uden at
nogen Overdragelse (Transport) af Fordringen fra B.s Side har
fundet Sted. Isaafald reiser sig Spørgsmaal om, hvorvidt, og
i hvilken Udstrækning, denne Trediemand har erhvervet en af
Parternes senere Aftaler uafhængig Rettighed.1

I saa Henseende maa vistnok Formodningen være for, at
den, der har betinget sig Ydelsens Erlæggelse ogsaa har det i
sin Magt af egen Drift at frafalde Fordringen. Imidlertid vil
efter Omstændighederne en Underretning til Trediemand om den
indgaaede Retshandel kunne fortolkes som sigtende til at
indrømme denne en uangribelig Ret. Underretningen synes isaafald
at maatte ansees som et Tilsagn, der giver Anledning til udtrykkelig
eller stiltiende Antagelse fra Trediemands Side, eller som, efter
den i foregaaende Paragraf omhandlede nyere Theori, hos ham
vækker en berettiget Forventning om at erholde Ydelsen. En
saadan Underretning synes dog ikke at kunne opstilles som det
eneste Vilkaar, hvorunder en Retserhvervelse af denne Natur
foregaar, idet det i visse Tilfælde maa erkjendes at have været
en stiltiende Forudsætning ved Kontraktens Afsluttelse, at
Underretning ikke er fornøden. En endelig Ret for Trediemand er
isaafald ment at kunne opstaa, naar Muligheden af Forholdets
Opløsning ikke længer er tilstede, hvilket t. Ex. antages at-være
Tilfældet, naar Løftemodtageren er afgaaet ved Døden; jfr. i
Tilfælde af Konkurs, D. Konkursl. 25 Marts 1872 § 27, se
endvidere n. Forligelseslov 20 Juli 1824 § 87. Iøvrigt søger
man forgjæves i Lovgivningen Holdepunkter for Opstillelsen af
almindelige Regler i denne vanskelige og omtvistede Materie.

1 Gram II, i, S. 237 ff., Hallager-Aubert 1, S. 70—71, Aagesen, Fortsatte
Bemærkninger S. 28 ff., Aagesen, Indledning, S. 330 Noten, Nordling,
Anteckningar S. 160 161.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free