- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
35

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 12. Fortsættelse. Vildfarelse. Svig. Tvang.

35

ophæver Villieserklæringens forbindende Kraft er utvivlsomt.
Dels er dette udtrykkelig udtalt forsaavidt angaar nogle af de
mest praktiske Kontraktsforhold, nemlig Kjøb og Salg, se H. B.
i — i, samt Gjældsforskrivninger udstedte til Ihændehaveren eller
til Fordringshaverens Ordre (löpande skuldebref), se
Promulgations-lag till Utsökningslagen io Aug. 1877 § 10, 2 Mom., hvilke
Lovbud i saa Henseende ligestiller Tvang og Svig; dels ligger
denne Forudsætning til Grund for Bestemmelserne i
Utsökningslagen §§ 25 og 26. Medens nemlig Besiddelsen af et klart,
ubestrideligt Gjældsbevis giver Adgang til ved administrativ
Foranstaltning, uden Domstolenes Mellemkomst at opnaa exigibelt
Paalæg til Skyldneren om Gjældens Betaling, er ifølge disse
Lovparagrafer den, der tilveiebringer Sandsynlighed for, at han
er bleven tvungen eller forledet til Gjældsbevisets Udstedelse,
berettiget til at faa Sagen henvist til Dommerens Afgjørelse.
Denne Ret staar ham dog kun aaben paa Betingelse af, at han
inden en lovbestemt Frist har gjort Anmeldelse om Tvangen
eller Svigen til Domstol eller administrativ Øvrighed samt har
foretaget den lovbefalede Kundgjørelse i Aviserne.1 Selv om de
i nævnte Paragrafer foreskrevne Former ikke ere iagttagne, kan
dog den Tvungne eller Besvegne med Nytte fremsætte sin
Paastand om Forpligtelsens Ugyldighed under almindeligt Søgsmaal.

De Indsigelser, som efter det foranstaaende kunne udledes
deraf, at Villieserklæringen er afgiven under urigtige
Forudsætninger eller fremkaldt ved Tvang, beholde i Regelen sin
Retskraft, selv om Fordringen er bleven overdraget til
godtroende Trediemand, jfr. s. Promulgationslag 10 Aug. 1877
§ 10, 3 Mom. Herfra gives dog vigtige Undtagelser.

I dansk og norsk Ret komme nemlig særegne
Grundsætninger til Anvendelse i Tilfælde af, at Villieserklæringen er
indeholdt i Gjældsbrev eller dermed ligestillet Dokument (se
§ 18). Mod den godtroende Ihændehaver af et saadant
Dokument kan Indsigelse grundet paa Vildfarelse eller Svig ikke gyldig
fremsættes. Derimod er den, der ved Tvang er bleven bragt til
at udstede et Dokument af nævnte Art, beskyttet ligeoverfor
Trediemand, saafremt han har gjort de fornødne Skridt til at
forhindre, at denne blev skuffet. I Almindelighed opstilles det

1 Nordisk Retsencyklopædi IV. Bergstrand, Utsökningsprocessen S. 157.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free