Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 § 16. Om Vanhjemmel.
antages, at Bevis for Trediemands bedre Ret kun skulde kunne
tilvejebringes ved Hjælp af Dom. Erhververen maa med samme
Virkning kunne paaberaabe sig afgjørende Bevisligheder, selv om
de endnu ikke ere godkjendte af nogen Domstol. I svensk
Ret vil det maaske antages, at det eneste fyIdestgjørende
Bevismiddel er retslig Afgjørelse til Fordel for Trediemand.
Hvad iøvrigt angaar Betingelserne, under hvilke Ansvar for
Vanhjemmel kan gjøres gjældende, er det en Selvfølge, at
saadant indtræder, naar et Retsbrud kan lægges Overdrageren til
Last. Derimod har der for dansk og norsk Rets
Vedkommende været reist Tvivl om, hvorvidt denne er erstatningspligtig
i et videre Omfang. Dette er af nogle Forfattere bleven
benægtet, idet efter deres Mening Virkningen af, at Overdrageren
har befundet sig i en undskyldelig Vildfarelse med Hensyn til
Mangelen ved Adkomsten, vistnok er den, at Retshandelen bliver
ugyldig, hvorimod noget Ansvar til positiv Skadesløsholdelse ikke
af denne Grund skulde kunne paalægges Overdrageren, undtagen
forsaavidt som han i Regelen bør bære Omkostningerne ved den
af Trediemand anlagte Vindikationssag.1
Denne Opfatning er dog ikke den almindelig gjældende.
Denne skjelner mellem gjensidig bebyrdende og velgjørende
Retshandeler.
I den førstnævnte Klasse af Tilfælde antages det, at
Overdrageren under enhver Forudsætning er erstatningspligtig.2 Til
Støtte herfor paaberaabes dels Bestemmelsen i D. og N. L. 6—
I7—5> dels gjøres det gjældende, at efter den principielt rette
Opfatning af det bebyrdende Kontraksforholds Natur ere Mangler
ved Adkomsten af dem, hvorfor Overdrageren ubetinget har
overtaget Garanti ved Retshandelens Indgaaelse, jfr. Læren
om Mora.
Hvad derimod de velgjørende Villieserklæringer angaar, er
det almindelig antaget, at Erstatningspligt ikke er tilstede, naar
Intet er at lægge Overdrageren til Last. Efter Nogles Mening
er Giveren endog ansvarsfri i alle Tilfælde, hvor Gaveretshandelen
1 Denne Mening er særlig fremholdt af Bergh i Ugebl. for Lovk. VI,
S. 247 ff.
2 Gram II, I, S. 220 ff., Hallager-Aubert I, S. 84—85, Lassen, Alm.
D. S. 166, Aubert S. 144, Hagerup, Om Kjøb og Salg S. 50 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
