Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
§ 17- Transport.
som fremkomme ved, at nye Personer i det Hele indgaa i
Andenmands Formueretsforhold og overtage paa engang dennes
formueretlige Forpligtelser og Rettigheder. Den universelle
Succession, der bevirkes ved Fledførelse, vedkommer derimod
Obligationsretten, men denne Materie omhandles hensigtsmæssigst
i Sammenhæng under den specielle Del.
I Obligationsretten er det en Hovedregel, at Forpligtelser
ikke kunne overføres fra Skyldneren til Andre, medmindre den
Berettigede deri samtykker.1
En tilsvarende Grundsætning gjælder derimod ikke om
Overførelse af Fordringsrettigheder; til denne udkræves nemlig
som Regel (se nedenfor) ikke den Forpligtedes Samtykke.2
Overførelsen kan foregaa enten ved derivativ eller ved extinktiv
Erhvervelse.3 Det Sidste er Tilfældet, naar Rettigheden
overdrages til godtroende Trediemand af en Person, som ikke var
den virkelige Fordringshaver, men som af denne var udstyret
med en i Formen behørig Legitimation til at foretage
Overdragelsen, jfr. Afsnittet om Fuldmagt i Obligationsrettens specielle
Del. Endvidere har denne Erhvervsmaade Anvendelse paa
Fordringer, som i en særlig Forstand ere knyttede til Papiret og
af denne Grund ere underkastede Tingsrettens Regler. For
disses Vedkommende henvises derfor til nævnte Afsnit af
Retssystemet.4
Derivativ Erhvervelse af Fordringsrettigheder foregaar dels
gjennem Villieserklæringer — inter vivos eller mortis causa —,
dels gjennem Retshandlinger, navnlig Afhændelse ved
Tvangsauktion. Forsaavidt man ikke deraf vil danne en særegen
Kiasse, maa vel til de derivative Erhvervelser henføres de
Tilfælde, i hvilke Fordringsrettigheder overføres uden
Villieserklæring i Kraft af en Kjendsgjerning, hvortil Loven har
knyttet en saadan Virkning (cessio necessaria).5 En Over-
1 Gram II, i, S. 337, Hallager-Aubert, I, S. 114—116, Lassen, Alm.
D. § 40.
2 Gram II, 1, S. 291 — 297, Hallager-Aubert I, S. 90—92, Lassen, Alm.
D. S. 196 ff., Schrevelius II, S. 424, Afzelius, Om Cession S. 14—15.
3 Jfr. Matzen, Nordisk Retsencyklopædi II, S. 77.
4 Se Matzen, Nordisk Retsencyklopædi II, S. 20 — 22 og 123 ff.
0 Jfr. Aagesen, Om Singulærsukcession i Formuerettigheder inter vivos,
S. 117—122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
