- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
62

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o

§ 18. Fortsættelse. Omsætningspcapirer.

lig udledes af selve Principet, der ligger til Grund for
Bestemmelserne i ovennævnte Lovbud. Dette maa fastholdes ikke
alene, hvor der spørges om, hvilke Indsigelser ere afskaarne som
Følge af, at Fordringen har faaet et materielt Grundlag, men
ogsaa ved Undersøgelsen af, hvilke Erhververe Lovgiveren har
villet tilstaa de særegne Begunstigelser i Henseende til
For-dringsretten.

Mod Cessionaren er Cessus i den Klasse af Tilfælde, med
hvilke vi her har at gjøre, for det Første udelukket fra at gjøre
de Indsigelser gjældende, som det havde været ham muligt at
lade fremgaa af Papiret, saaledes at det maa tilregnes ham som
en Mangel paa Forsigtighed, at dette ikke er skeet.1 Dette
gjælder øiensynlig Indsigelsen om, at Gjælden helt eller delvis
er betalt, — den eneste der udtrykkelig nævnes i Frdn. 9 Febr.
1798 § 2 —; endvidere Indsigelser, der gaa ud paa, at Gjælden
er eftergivet eller bortfaldt som Følge af Modregning eller
Novation; at Gjældsbeviset er udstedt paa Skrømt (exceptio
simulationis), eller at Skylderklæringen er givet et med den
virkelige Mening stridende Indhold; at Gjældsbeviset, skjønt det er
forsømt at anføres i Dokumentet, i Virkeligheden er et Duplikat;
at Valuta ikke er modtaget (exceptio non nummeratæ pecuniæ);
at den oprindelige Fordringshaver har gjort sig skyldig i Aager
o. 1. Ligeledes synes Indsigelse grundet paa, at Gjælden efter
sin Natur er misbilliget af Lovgivningen, at være afskaaret i
Forhold til Cessionaren; hermed synes ogsaa Forskriften i d. og
n. Frdn. 6 Oktober 1753 § 9 (om Forpligtelser opstaaede af
Hazardspil) at være overensstemmende.2

Efter Forholdets Natur antages den samme Grundsætning
at komme til Anvendelse i visse Tilfælde, i hvilke Cessus ikke
havde det i sin Magt at gjøre Indsigelsen synlig af Dokumentet,
men hvor han findes at være nærmere til at bære Tabet end
Cessionaren. Dette gjælder navnlig om Indsigelser grundede
paa, at Skylderklæringen er afgivet under urigtige
Forudsætninger (Vildfarelse).3 Efter den almindelig antagne Mening er

1 Gram II, i, S. 314 ff., Hallager-Aubert I, S. 99—100, Lassen, Alm. D.
S. 220 ff., Aagesen, Indledning S. 671 ff.

2 Gram IT, 1, S. 317, Aagesen, Indledning s. 698.

3 Lassen, Alm. D. S. 223.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free