- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
69

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o § 18. Fortsættelse. Omsætningspcapirer.



Ordre, uanseet, at ingen Transport til Ihændehaveren er
paategnet Dokumentet. Derimod er det ved Vexler og
Konnossementer udstedte til Ordre ikke tilstrækkeligt at være Indehaver;
der udkræves tillige Legitimation gjennem en behørig
sammenhængende og til Indehaveren fortsat Række af Overdragelser,
jfr. Vexellovens § 39.1

Den, der i god Tro har betalt til Ihændehaveren af et
saadant Omsætningspapir er efter det Anførte fritaget for at betale om
igjen, selv om Ihændehaveren ikke var den virkelige Kreditor. Paa
den anden Side leder den i Lovbudet udtalte Sætning til, at
Udstederen ikke ligeoverfor Ihændehaveren med Nytte kan
fremsætte den Indsigelse, at Gjælden helt eller delvis var betalt, naar
dette ikke fremgaar af Dokumentet. Da derhos Lovstedet ikke,
i Lighed med dansk og norsk Frdn. 9 Febr. 1798, gjør nogen
Undtagelse for Rentebetalingen, synes den ovennævnte
Grundsætning at maatte gjælde ligesaavel for Renter som for Kapital.

Videre antages, ogsaa efter svensk Ret, saadanne Indsigelser
i Almindelighed at være afskaarne, som kunde have været synlige
af Papiret, og med Hensyn til hvilke Udstederen maa tilskrive
sin egen Uforsigtighed, at saa ikke er skeet.2

Derimod fremgaar det af den nævnte Lovparagrafs Moment 2,
at Ihændehaveren af et löpande skuldebref maa finde sig i
Indsigelser gaaende ud paa, at Tvang eller Svig er bleven bragt i
Anvendelse mod Dokumentets Udsteder, forudsat at denne har
iagttaget, hvad der for saadanne Tilfælde i Utsökningsloven er
foreskrevet. Se herom ovenfor § 12. Efter Forholdets Natur
antages Udstederen ligeledes at kunne gjøre exceptio falsi gjældende
ligeoverfor Trediemand, hvad enten det paastaaes, at Dokumentet
fra først af er falskelig udstedt, eller at det senere er forfalsket.
Det Samme gjælder Indsigelse grundet paa, at Udstederen ved
Dokumentets Udfærdigelse var umyndig, ligesom ved
Konnossementer visse objektivt virksomme Indsigelser.

Med Hensyn til bortkomne Vexler henvises ogsaa for svensk
Rets Vedkommende til Vexellovens §§ 76 og 39.

En særegen Bestemmelse indeholdes i Sjölag 1 Marts 1864
§ 130, Moment 2. Dette Lovbud fastsætter, at selv om Bodmeri-

1 Afzelius 1. c S. 5, Noten.

2 Afzelius, Om Cession S. 71 — 72.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free